Bundkabinet til MacBook Pro (14", M5)
Før du begynder
Advarsel
Læs om Batterisikkerhed, og følg retningslinjerne for arbejdsområde og batterihåndtering, før du begynder.
Værktøj
Justerbar momentnøgle (10-34 Ncm)
Battericover (kun til 14"-modeller)
Skærefaste handsker
Pudseklud i frotté
Nylonværktøj (sort pind)
Pentalobe-skruetrækker
Tusch
Sugekop
Momentnøgle (blå, 0,65 kgf cm)
Halvmåneformet Torx Plus 3IP 44 mm-bit
Torx Plus 5IP 50 mm-bit
Se en komplet liste over værktøjer, der kræves til alle reparationer.

Fjernelse
Bemærk: Hvis du allerede har gennemført trinnene til afmontering, skal du fortsætte til genmontering.
Placer computeren på en ren, flad overflade med bunden opad og skærmhængslet vendt væk fra dig.
Brug pentalobe-skruetrækkeren til at fjerne fire lange pentalobe-skruer.
Bemærk: Skruens farve passer til computerens finish.
Sølv, bagside (923-13452)
Space black, bagside (923-13454)

Brug pentalobe-skruetrækkeren til at fjerne fire korte pentalobe-skruer.
Bemærk: Skruens farve passer til computerens finish.
Sølv, forside (923-13451)
Space black, forside (923-13453)

Fire klips inde i bundkabinettet fastgør det til topkabinettet. Tryk på sugekoppen for at fastgøre den til midten i venstre side af bundkabinettet.

Hiv op i håndtaget på sugekoppen, indtil du mærker, at den indvendige klips til venstre frigøres.

Løft kanten af sugekoppen op for at frigøre den.

Flyt sugekoppen til midten i højre side, og tryk på toppen for at fastgøre den til bundkabinettet.

Hiv op i håndtaget på sugekoppen, indtil du mærker, at den indvendige klips til højre frigøres.

Løft kanten af sugekoppen op for at frigøre den.

Flyt sugekoppen nederst midtfor som vist, og tryk på toppen for at fastgøre den til bundkabinettet.

Hiv op i håndtaget på sugekoppen, indtil du mærker, at de to indvendige klips i midten frigøres.

Løft kanten af sugekoppen op for at frigøre den.

Tag handskerne på. Løft bundkabinettet lidt, og træk det hen mod dig selv for at frigøre klipsene fra ventilations- og antennemodulet. Læg det med siden opad på en ren, flad overflade. Tag derefter handskerne af.
Vigtigt
Hvis du udskifter bundkabinettet, skal du beholde det eksisterende bundkabinet, indtil reparationen er færdig.
Brug en tusch til at skrive computerens serienummer på indersiden af det nye bundkabinet.
Bemærk: Hvis du kun udskifter bundkabinettet, skal du fortsætte til genmonteringstrin 9.
Sæt battericoveret på batteriet.

Tryk de sorte tapper på batteridækslet fast på klipsene på topkabinettet, indtil du mærker et klik.

Træk forsigtigt polyesterfilmen af låseenheden på batteristyringsenhedens (BMU) flexkabel (1). Vip derefter låseenheden (2) op.

Skub enden af BMU-flexkablet ud af stikket.

Advarsel: Vent et minut, efter at BMU-flexkablet er frakoblet, så bundkortet kan nå at aflade. Fortsæt derefter med fjernelsestrinnene.
Brug den blå momentnøgle og 3IP-bitten til at fjerne de to 3IP-skruer (923-13446) fra inddækningen til stikket til pegefeltet. Fjern inddækningen, og gem den til genmontering.

Løft enden af pegefeltets flexkabel af stikket på bundkortet.

Fold forsigtigt flexkablet til pegefeltet (1) tilbage. Træk derefter forsigtigt BMU-flexkablet af 5IP-skruen (2).

Hold flexkablerne tilbage (1). Brug derefter den justerbare momentnøgle (10-34 Ncm) og 5IP-bitten til at fjerne en 5IP-skrue (923-13440) (2).
Bemærk: Du kan bruge den flade ende af den sorte pind til at holde flexkablerne tilbage.

Genmontering
Vigtigt
Hvis du udskifter bundkabinettet, skal du beholde det eksisterende bundkabinet, indtil reparationen er færdig.
Brug en tusch til at skrive computerens serienummer på indersiden af det nye bundkabinet.
Lad 5IP-bitten sidde i den justerbare momentnøgle på 10-34 Ncm. Indstil momentværdien til 20,5 Ncm.
Hold BMU-flexkablet og pegefeltets flexkabel tilbage (1). Brug derefter den justerbare momentnøgle og 5IP-bitten til at geninstallere 5IP-skruen (923-13440) (2).

Bemærk: Du kan bruge den flade ende af den sorte pind til at holde flexkablerne tilbage.

Læg BMU-kablet og pegefeltets flexkabel fladt ned. Tryk derefter enden af pegefeltets flexkabel fast på stikket på bundkortet.

Placer inddækningen til stikket til pegefeltet over enden af pegefeltets flexkabel. Brug derefter den blå momentnøgle og 3IP-bitten til at geninstallere de to 3IP-skruer (923-13446) i inddækningen.


Skub enden af BMU-flexkablet ind i stikket på bundkortet.

Vip låseenheden på BMU-flexkablets stik ned (1). Pres derefter polyesterfilmen fast til låseenheden (2).

Tryk på pegefeltets flexkabel (1) for at sætte det fast på BMU-kortet. Tryk derefter på de viste områder (2) for at fastgøre BMU-flexkablet på BMU-kortet og bundkortet.
Vigtigt: Hvis du har monteret et nyt BMU-flexkabel eller et nyt flexkabel til pegefeltet, skal du fjerne hele den klæbende bagside, før du trykker på kablerne.

Hold battericoveret i kanterne, og løft det ud af topkabinettet.

Brug en pudseklud i frotté til at sikre, at bundkabinettet er rent og fri for snavs.
Anbring bundkabinettet oven over topkabinettet. Juster kanten på bagsiden af bundkabinettet i forhold til ventilations- og antennemodulet. Den lange kant på bundkabinettet skal flugte med ventilations- og antennemodulets glatte flade.

Tag handskerne på. Hold bundkabinettet i de forreste hjørner, og skub det langsomt væk fra dig selv, indtil det flugter med skærmhængslet og topkabinettet.

Mærk, hvordan fjedrene låses, mens du trykker på bundkabinettet.
Vigtigt: Hvis bundkabinettet ikke flugter, skal du trække det mod dig selv for at fjerne det. Gentag derefter trin 10 til 12.

Løft ikke forkanten af bundkabinettet mere end 2,5 cm for at justere blæserkanalernes dæksler.

Tag handskerne af. Tryk på begge sider af bundkabinettet, indtil du mærker, at de to indvendige klips klikker på plads (1). Tryk derefter på de to områder i midten (2) for at fastgøre de to sidste, indvendige klips.

Sørg for, at alle sider af bundkabinettet flugter med alle sider af topkabinettet. Hvis kabinetterne er forkert justeret, skal du begynde forfra fra fjernelsestrin 4.
Brug pentalobe-skruetrækkeren til at geninstallere de fire lange pentalobe-skruer.

Bemærk: Brug den korrekte farve skruer, så de passer til computerens finish.
Sølv, bagside (923-13452)
Space black, bagside (923-13454)

Brug pentalobe-skruetrækkeren til at geninstallere de fire korte pentalobe-skruer (2).

Bemærk: Brug den korrekte farve skruer, så de passer til computerens finish.
Sølv, forside (923-13451)
Space black, forside (923-13453)

Forsigtig
Når du har gennemført alle genmonteringstrin, er Reparationsassistent muligvis tilgængelig på enheden, afhængigt af den udskiftede del, og det anbefales, at du kører den for at fuldføre reparationen. Få at vide, hvordan du starter Reparationsassistent.
Hvis du har udskiftet bundkortet, starter computeren i diagnosticeringstilstand, indtil du har fuldført Reparationsassistent.
Hvis du har udskiftet Touch ID-kortet, vil det kun fungere som en afbryderknap, indtil du har fuldført Reparationsassistent.
Hvis du har udskiftet vinkelsensoren til låget, fungerer computerens vågeblus og afbrydelse af vågeblus muligvis ikke korrekt, indtil du har fuldført Reparationsassistent.