Kamera til iPhone 17

Før du begynder

null Advarsel

Læs Batterisikkerhed, og følg retningslinjerne for arbejdsområde og batterihåndtering, før du begynder.

Værktøj

  • Justerbar momentnøgle (10-34 Ncm)

  • 44 mm halvmåneformet stjernebit

  • 50 mm stjernebit

  • ESD-sikret pincet

  • Nitril- eller fnugfri handsker

  • Nylonværktøj (sort pind)

  • Momentnøgle (grå, 0,55 kgf cm)

  • Momentnøgle (grøn, 0,45 kgf cm)

  • 44 mm halvmåneformet trilobe-bit

Se en komplet liste over nødvendigt værktøj til alle reparationer.

null Forsigtig

Undgå at røre ved kameraets objektiver, forsidekameraets jordingsfjedre eller dele i nærheden.

Vigtigt

Hvis du udskifter denne del, anbefales det at køre reparationsassistenten for at fuldføre reparationen. Reparationsassistenten er tilgængelig på enheden, når du har gennemført alle genmonteringstrin.

Afmontering

Bemærk: Hvis du allerede har gennemført trinnene til afmontering, skal du fortsætte til genmontering.

Vigtigt

Det anbefales at tage handskerne på og dække kameraobjektiverne for at undgå urenheder på kameraobjektiverne.

Gennemfør trin 1 til 4 til afmontering af bagsideglasset. Fortsæt derefter til trin 1.

  1. Brug en momentnøgle og trilobe-bitten til at fjerne tre trilobe-skruer. Fuldfør derefter hele trinnet, før du fortsætter til næste trin.

    • Afmonter den nederste inddækning til bundkortet, og gem den til genmontering.

    • Løft enderne af batteriets flexkabel (1) og glassets flexkabel (2) ud af stikkene.

      • null Forsigtig: Du skal først frakoble batteriets flexkabel for at sikre, at iPhone forbliver slukket.

    • Hold bagsideglasset i kanterne. Træk i tapperne på sugekopperne for at frigøre dem fra bagsideglasset. Læg derefter bagsideglasset med forsiden nedad på en ren, plan overflade.

  2. Brug en momentnøgle og stjernebitten til at fjerne stjerneskruerne. Fuldfør derefter hele trinnet, før du fortsætter til næste trin.

    • Fjern tre stjerneskruer fra den øverste inddækning til bundkortet og to stjerneskruer fra kameraet.

    • Afmonter den øverste inddækning til bundkortet, og gem den til genmontering.

    • Fjern en stjerneskrue fra kameraet.

    • Løft enden af knappens flexkabel af stikket.

      • null Forsigtig: Knappens flexkabel er skrøbeligt. Sørg for, at du ikke knækker eller på anden vis beskadiger det.

    • Løft enderne af kameraets flexkabler ud af stikkene.

    • Afmonter kameraet.

Genmontering

Skruediagram

  • Bemærk: Nogle skruer leveres muligvis i en pose mærket med produktnummer 452. De følger med skruesættet, men kan bestilles separat med produktnummer 923.

    • 452-13290 = 923-13876

    • 452-11850 = 923-13864

    • 452-12603 = 923-13872

    • 452-11882 = 923-13867

    • 452-12363 = 923-13855

    • 452-11831 = 923-13862

Vigtigt

Der medfølger et beskyttelsescover til det nye kamera. Lad coveret sidde på, mens du monterer det nye kamera.

  1. Tag handsker på for at undgå urenheder på kameraobjektiverne.

  2. Undersøg jordingsfjedrene på kameraet for skader før genmontering. Kontroller, at jordingsfjedrene ikke er bøjede eller knækket.

    • Vigtigt: Hvis jordingsfjedrene er knækket eller bøjede, skal du muligvis udskifte kameraet.

  3. Placer kameraet i kabinettet.

  4. Tryk enderne af de to flexkabler til kameraerne ind i stikkene.

  5. Tryk enden på knappens flexkabel ind i stikket.

  6. Indstil momentværdien på den justerbare momentnøgle (10-34 Ncm) til 19 Ncm. Brug den justerbare momentnøgle og stjernebitten til at montere følgende tre nye stjerneskruer i kameraet:

    • En skrue (923-13864) (1)

    • En skrue (923-13867) (2)

    • En skrue (923-13876) (3)

  7. Genmonter den øverste inddækning til bundkortet. Indstil momentværdien for den justerbare momentnøgle (10-34 Ncm) til 10 Ncm. Brug den justerbare momentnøgle og stjernebitten til at montere en ny stjerneskrue (923-13872) i den øverste inddækning til bundkortet.

  8. Brug den grå momentnøgle og stjernebitten til at montere to nye stjerneskruer (923-13855) i den øverste inddækning til bundkortet.

  9. Brug den grønne momentnøgle og trilobe-bitten til at montere en ny trilobe-skrue (923-13862) i den øverste inddækning til bundkortet.

Genmonter følgende del for at fuldføre genmonteringen:

Vigtigt

  • Fjern beskyttelsescoveret fra det nye kamera, før du genmonterer bagsideglasset.

  • Når du har gennemført alle genmonteringstrin, vil reparationsassistenten være tilgængelig på enheden. Det anbefales, at du kører den for at fuldføre reparationen. Få oplysninger om, hvordan du starter reparationsassistenten.

Udgivelsesdato: