Strømforsyning til Mac Studio (2025)
Før du begynder
Advarsel
Læs Elektrisk sikkerhed på Mac, og følg retningslinjerne for håndtering af arbejdspladsen, før du begynder.

Fjern følgende del, før du begynder:
Værktøj
Justerbar momentnøgle (0,3-1,2 Nm)
ESD-sikret pincet
Nylonværktøj (sort pind)
Torx Plus 10IP 50 mm-bit
Se en komplet liste over værktøjer, der kræves til alle reparationer.
Afmontering
Brug en ESD-sikret pincet til at fjerne isoleringsdækslet til samleskinnen. Kassér dækslet.
Brug den justerbare momentnøgle på 0,3-1,2 Nm og 10IP-bitten til at fjerne de to 10IP-skruer (923-12494) fra strømforsyningen og samleskinnen.
Brug den justerbare momentnøgle og 10IP-bitten til at fjerne de fire 10IP-skruer (923-12493) fra strømforsyningen.
Drej computeren, så portene på bagsiden vender ud mod dig.
Løft strømforsyningen en smule. Klem og hold klipsen for enden af portkablet til strømkablet (1). Træk i enden af kablet (2) for at få det ud af stikket. Sænk derefter strømforsyningen ned på den indvendige ramme.
Forsigtig: Undgå at strække portkablet til strømkablet, når strømforsyningen vippes op.
Vip strømforsyningen op som vist.
Klem enden af signalkablet til strømforsyningen (1). Træk derefter i enden af kablet (2) for at få det ud af stikket.
Løft strømforsyningen fra den indvendige ramme, og fjern den fra kabinettet.
Genmontering
Sørg for, at computerens porte på bagsiden vender mod dig. Placer derefter strømforsyningen over kabinettet.
Skub enden af signalkablet til strømforsyningen ind i stikket på strømforsyningen.
Vip strømforsyningen ned som vist.
Vip strømforsyningen lidt op. Skub enden af portkablet til strømkablet ind i stikket. Sørg for, at klipsen sidder fast. Sænk derefter strømforsyningen ned på den indvendige ramme.
Forsigtig: Undgå at strække portkablet til strømkablet, når strømforsyningen vippes op.
Drej computeren, så portene på forsiden vender mod dig.
Sørg for, at de fire indhak i strømforsyningen flugter med de fire monteringspunkter på den indvendige ramme.
Sørg for, at de to stifter på samleskinnen flugter med de to justeringshuller i strømforsyningen.
Indstil momentværdien på den justerbare 0,3-1,2 Nm momentnøgle til 0,7 Nm. Brug den justerbare momentnøgle og 10IP-bitten til at geninstallere de fire 10IP-skruer (923-12493) i strømforsyningen.
Indstil momentværdien på den justerbare momentnøgle til 0,6 Nm. Brug den justerbare momentnøgle og 10IP-bitten til at geninstallere de to 10IP-skruer (923-12494) i strømforsyningen og samleskinnen.
Klæb et isoleringsdæksel fast til samleskinnen over de to 10IP-skruer.
Geninstaller følgende del for at fuldføre genmonteringen: