Skift dine standardapps for funktioner på iPhone og iPad

Du kan ændre standardappen for webbrowsing, e-mail og flere funktioner på iPhone og iPad.

Skift standardapps på iPhone og iPad

Hvis du vil bruge indstillingerne for Standardapps, skal du opdatere til den nyeste version af iOS eller iPadOS.

  1. Åbn Indstillinger > Apps.

  2. Tryk på Standardapps øverst på listen over dine apps.

  3. Tryk på en funktion for at ændre dens standardindstilling til en anden app.

  4. Når du har valgt en ny standardapp, skal du muligvis følge yderligere trin på skærmen.

I nogle tilfælde kan en funktion kun have én standardapp ad gangen. I andre tilfælde kan du prioritere de apps, som din enhed bruger til en funktion. Hvis du ikke ser muligheden for at indstille en bestemt app som standard for en funktion, kan du kontakte appudvikleren.

Standardapps, der kan ændres

  • Installation af apps (i nogle lande og områder1) – Brug en anden appmarkedsplads som standard i stedet for App Store.

  • Browserapp – Brug en anden app til at åbne links til websider i stedet for appen Safari.

  • Opkald – Brug en anden app til at foretage opkald i stedet for appen Telefon eller appen FaceTime. Du kan også vælge en app i stedet for appen Telefon til at foretage nye opkald og se opkaldshistorikken (i nogle lande og områder1).

  • Opkaldsfiltrering – Brug en app til at vise opkalds-id og blokere uønskede opkald.

  • Apps til kontaktløs betaling (kun iPhone) (i nogle lande og områder2) – Brug en anden app til at foretage kontaktløse overførsler ved hjælp af enhedens indbyggede teknologi.

  • E-mail – Brug en anden app til at åbne links til afsendelse af e-mails i stedet for appen Mail.

  • Tastaturer – Brug en app til tekstindtastningsfunktioner i hele systemet.

  • Beskeder – Brug en anden app til at åbne links til afsendelse af chatbeskeder i stedet for appen Beskeder. Du kan også vælge en app i stedet for appen Beskeder, der skal bruges til at sende og modtage sms- og RCS-beskeder (kun iPhone) (i nogle lande og områder1).

  • Navigation (i nogle lande og områder1) – vælg en anden app i stedet for appen Apple Kort, som du vil bruge, når du åbner links til en lokalitet.

  • Adgangskoder og andre koder: Brug en anden app til automatisk udfyldning af adgangskoder i Safari og andre apps i stedet for appen Adgangskoder.

  • Oversættelse – vælg en anden app i stedet for appen Oversæt, som du vil bruge, når du oversætter valgt tekst.

Om skærmen med valg af webbrowser i EU

I lande eller områder i EU kan du på skærmen til valg af webbrowser blive bedt om at vælge en standardbrowser. Hvis du vil ændre denne indstilling senere, skal du følge trinnene til ændring af din standardbrowserapp.

  1. Tilgængelig i EU.

  2. Tilgængelig i det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EU, Island, Liechtenstein, Norge), Argentina, Armenien, Australien, Aserbajdsjan, Bahamas, Bahrain, Brasilien, Canada, Chile, Colombia, Costa Rica, Den Dominikanske Republik, Ecuador, Egypten, El Salvador, Georgien, Guatemala, Honduras, Hongkong, Israel, Japan, Jordan, Kasakhstan, Macao, Malaysia, Mexico, Moldova, Mongoliet, Montenegro, Marokko, New Zealand, Oman, Palæstina, Panama, Paraguay, Peru, Qatar, Saudi-Arabien, Serbien, Singapore, Sydafrika, Schweiz, Taiwan, De Forenede Arabiske Emirater, Storbritannien, USA (herunder Puerto Rico), Uruguay og Vietnam.

Udgivelsesdato: