Kamera til iPhone 16 Pro
Før du begynder
Advarsel
Læs Batterisikkerhed, og følg retningslinjerne for arbejdsområde og batterihåndtering, før du begynder.
Fjern følgende del, før du begynder:
Værktøj
Justerbar momentnøgle (10-34 Ncm)
JCIS-bit til justerbar momentnøgle
Nylonværktøj (sort pind)
ESD-sikret pincet
Nitrilhandsker eller fnugfri handsker
Se en komplet liste over værktøjer, der kræves til alle reparationer.

Forsigtig
Undgå at røre ved kameraets objektiver, TrueDepth-kameraets jordingsfjedre eller nærliggende dele.
LiDAR-scanneren er nu en del af kameramodulet. Disse to moduler må ikke adskilles.
Vigtigt
Hvis du udskifter denne del, anbefales det at køre Reparationsassistent for at afslutte reparationen. Reparationsassistent er tilgængelig på enheden, når du har gennemført alle genmonteringstrin.
Fjernelse
Bemærk: Hvis du allerede har gennemført trinnene til afmontering, skal du fortsætte til genmontering.
Vigtigt
Det anbefales at bære nitrilhandsker eller fnugfri handsker og dække kameraet for at forhindre, at der kommer snavs på kameraets objektiver.
Brug den justerbare momentnøgle (10-34 Ncm) og JCIS-bitten til at fjerne de tre stjerneskruer fra kameraet. Læg skruerne til side.
Forsigtig: Undgå at røre ved kameraets objektiver.

Løft enderne af de tre flexkabler ud af stikkene. Kameraet er nu fjernet.


Genmontering
Vigtigt
Der medfølger et beskyttelsescover til det nye kamera. Lad coveret sidde på, mens du monterer det nye kamera.
Tag handskerne på for at undgå urenheder på kameraobjektiverne.
Undersøg jordingsfjedrene på kameraet for skader før genmontering. Kontroller, at jordingsfjedrene ikke er bøjede eller knækket.
Vigtigt: Hvis jordingsfjedrene er bøjede eller knækket, skal du muligvis udskifte kameraet.
Placer kameraet i kabinettet.
Tryk enden på knappens flexkabel ind i stikket.

Tryk enderne af flexkablerne til kameraet fast til stikkene.

Indstil momentværdien på den justerbare momentnøgle (10-34 Ncm) til 19 Ncm. Brug den justerbare momentnøgle og JCIS-bitten til den justerbare momentnøgle til at montere en ny stjerneskrue (923-11127) (1) i kameraet. Skift derefter momentværdien til 16 Ncm, og monter en ny stjerneskrue (923-11126) (2) i kameraet. Skift derefter momentværdien til 14,5 Ncm, og monter en ny stjerneskrue (923-11125) (3) i kameraet.
Vigtigt: Fjern beskyttelsescoveret fra det nye kamera, før du genmonterer bagsideglasset.

Geninstaller følgende del for at fuldføre genmonteringen:
Vigtigt
Når du har gennemført alle genmonteringstrin, vil Reparationsassistent være tilgængelig på enheden. Det anbefales, at du kører den for at fuldføre reparationen. Få mere at vide om, hvordan du starter Reparationsassistent.
Kalibrering af kameraet skal ske i et veloplyst lokale og tager ca. 5 minutter at gennemføre. Følg vejledningen på skærmen.