Tophøjttaler til iPhone 16
Før du begynder
Advarsel
Læs Batterisikkerhed, og følg retningslinjerne for arbejdsområde og batterihåndtering, før du begynder.
Fjern følgende dele, før du begynder:
mmWave iPhone

Ikke-mmWave iPhone

Værktøj
Momentnøgle (orange, 0,85 kgf cm)
Momentnøgle (grå, 0,55 kgf cm)
Momentnøgle (blå, 0,65 kgf cm)
JCIS-bit til fast momentnøgle
ESD-sikret pincet
Nylonværktøj (sort pind)
Se en komplet liste over værktøj, der kræves til alle reparationer.
Afmontering
Bemærk: Hvis du allerede har gennemført trinnene til afmontering, skal du fortsætte til genmontering.
Bemærk: Antennen til bagsideglasset 1 (for mmWave-antennemodeller) eller mellemlægspladen (for modeller uden mmWave-antenne) skal overføres til den nye tophøjttaler.
Løft enderne af antennens flexkabel til bagsideglasset 1 og flexkablet til tophøjttaleren ud af stikkene.
Bemærk: Hvis iPhone-enheden ikke har en mmWave-antenne, skal du løfte enden af flexkablet til kameraet ud af stikket.


Brug en ESD-sikret pincet til at tage fat i den selvklæbende tap på nederste højre kant af antennen til bagsideglasset 1 (for mmWave-antennemodeller) eller mellemlægspladen (for modeller uden mmWave-antenne), og begynd forsigtigt at trække tappen ud. Lirk fra side til side, drej klæbemidlet rundt om pincetten, og fortsæt med at trække og dreje, indtil antennen (eller mellemlægspladen) er fri. Læg antennen eller mellemlægspladen til side til genmontering.

Brug en momentnøgle og JCIS-bitten til at fjerne de seks stjerneskruer fra tophøjttaleren. Læg skruerne til side.

Fjern tophøjttaleren fra kabinettet.
Genmontering
Brug en ESD-sikret pincet til at fjerne klæbemidlet fra antennen til bagsideglasset 1 eller mellemlægspladen.
Forsigtig: Hvis antennen til bagsideglasset 1 er beskadiget, skal du standse reparationen og udskifte iPhone-enheden.

Placer den nye tophøjttaler i kabinettet, og juster pakningen med fordybningen.

Tryk enden af tophøjttalerens flexkabel fast til stikket.

Træk foringen af klæbemidlet på tophøjttaleren.

Brug den grå momentnøgle og JCIS-bitten til at montere tre nye stjerneskruer (923-11182) i tophøjttaleren.

Brug den blå momentnøgle og JCIS-bitten til at montere en ny stjerneskrue (923-11201) i tophøjttaleren.

Brug den orange momentnøgle og JCIS-bitten til at montere to nye stjerneskruer (923-11948) i tophøjttaleren.

Placer antennen til bagsideglasset 1 eller mellemlægspladen ved at holde den mod venstre som vist nedenfor.

På modeller med mmWave-antenne skal du trykke enden af flexkablet til antennen til bagsideglasset 1 fast til stikket.
Til sidst skal du trykke antennen til bagsideglasset 1 eller mellemlægspladen fast på tophøjttaleren i 15 sekunder.
Genmonter følgende dele for at fuldføre genmonteringen: