Tilpas lyden af dine AirPods på Mac

Brug Tilpasning af hovedtelefoner til at forstærke dæmpede lyde og justere tonen, så tilpasses til din hørelse.

Tilpasning af hovedtelefoner fungerer med AirPods Pro 2 og Mac-computere, der kører macOS Sequoia eller nyere. Når du bruger dine AirPods Pro 2 med andre Apple-enheder, f.eks. iPhone, iPad eller Apple TV, bruger de de samme indstillinger for Tilpasning af hovedtelefoner som den seneste iPhone, iPad eller Mac, de var tilsluttet.

Indstil Tilpasning af hovedtelefoner på Mac

  1. Opdater din Mac til den nyeste version af macOS.

  2. Vælg Systemindstillinger i Apple-menuen .

  3. Klik på Tilgængelighed i indholdsoversigten, og klik derefter på Lyd under Hørelse.

  4. Slå Tilpasning af hovedtelefoner til.

  5. Du kan vælge, hvilke typer lydindhold der påvirkes af indstillingerne for Tilpasning af hovedtelefoner, i sektionen "Anvend med" under Tilpasning af hovedtelefoner:

    • Hvis du vil anvende indstillinger for Tilpasning af hovedtelefoner på telefonopkald, FaceTime-opkald og andre apps til videoopkald fra tredjeparter, skal du slå Telefon til.

    • Hvis du vil anvende indstillinger for Tilpasning af hovedtelefoner på musik, film, podcasts, lydbøger, Siri eller telefonbeskeder, skal du slå Medier til.

  6. Du kan optimere lydkvaliteten i dine AirPods via Tilpasning af hovedtelefoner:

Juster tonen, og forstærk dæmpede lyde

Tilpasning af hovedtelefoner har flere indstillinger, du kan justere for at optimere den lyd, du hører i dine AirPods. Hvis du vil høre, hvordan disse indstillinger ændrer lyden i dine AirPods, kan du afspille medier fra apps, f.eks. Apple Music eller Apple TV, eller klikke på Afspil eksempel for at afspille et arkiv med et lydeksempel. Sørg for, at Medier er valgt, når du udfører testen.

Juster den overordnede tone

Hvis du vil justere den overordnede tone i din lyd, skal du vælge en indstilling i lokalmenuen "Juster lyd for":

  • Afbalanceret tone forstærker en lang række frekvenser.

  • Stemmeleje forstærker midterfrekvenser, så du kan høre menneskers stemmer mere tydeligt.

  • Lydstyrke forstærker de høje frekvenser, så vokale hvislelyde, f.eks. "ess" og "shh", fremhæves.

Forstærk automatisk dæmpede lyde

Juster optimeringsmærket for at ændre, hvor meget dæmpet lyd automatisk skal forstærkes i dine AirPods: Lidt, Moderat eller Meget.

Brug tilpasset lydopsætning

Med Speciel lydindstilling kan du lytte til lydeksempler og vælge, hvilke lyde du bedst kan lide. Derefter kan du anvende de tilpassede indstillinger, som foreslås ud fra dine valg.

  1. Tag dine hovedtelefoner på, og slut dem til din Mac. Sørg for, at du er i et stille miljø.

  2. Klik på Speciel lydindstilling under Tilpasning af hovedtelefoner.

  3. Følg vejledningen på skærmen.

  4. Gør et af følgende, når du gennemfører testen:

    • Hvis din Mac anbefaler indstillinger baseret på dine valg, kan du skifte mellem Brugerdefineret og Standard for at sammenligne de to indstillinger. Hvis du vil anvende de anbefalede indstillinger baseret på dine valg, skal du vælge Brugerdefineret og derefter klikke på Fortsæt.

    • Hvis din Mac anbefaler standardindstillingen for dine AirPods, skal du klikke på OK. Der foretages ingen justeringer af lyden af dine AirPods, og Tilpasning af hovedtelefoner er slået fra.

Tilpas Transparent lyd

Hvis Transparent lyd er slået til, kan du høre dine omgivelser, og hvad der sker omkring dig. Med Tilpasning af hovedtelefoner kan du tilpasse Transparent lyd, så den passer til dine behov. Sådan tilpasser du indstillingerne for Transparent lyd:

  1. Opdater din Mac til den nyeste version af macOS.

  2. Sæt dine AirPods i ørerne, og slut dem til din Mac.

  3. Du kan høre, hvordan dine tilpasninger påvirker Transparent lyd, ved at slå Transparent lyd til i dine AirPods.

  4. Vælg Systemindstillinger i Apple-menuen .

  5. Klik på Tilgængelighed i indholdsoversigten, og klik derefter på Lyd under Hørelse.

  6. Slå Tilpasning af hovedtelefoner til.

  7. Slå Transparent lyd til under Tilpasning af hovedtelefoner.

  8. Du kan derefter justere det overordnede niveau af forstærkning for lyde udefra, balancen mellem venstre og højre, den overordnede tone i lyde udefra, og hvor meget omgivende støj reduceres. Du kan starte med en mildere indstilling ved at justere skyderen Tone eller Forstærkning. Derefter kan du gradvist ændre til den indstilling, der er bedst med hensyn til at kunne høre andres stemmer eller naturlige lyde omkring dig.

  9. Du kan nemmere høre en person i en samtale ansigt til ansigt med dine AirPods slået til i Transparent lyd, hvis du slår Forstærkning af tale til. Forstærkning af tale fokuserer dine AirPods  på den person, der taler foran dig.

Læs mere

Om firmwareopdateringer til AirPods

Udgivelsesdato: