Notifikationer om søvnapnø på dit Apple Watch
Funktionen Notifikationer om søvnapnø kan registrere vejrtrækningsforstyrrelser, mens du sover, og give dig besked, hvis de viser fortsatte tegn på moderat til svær søvnapnø.
Om søvnapnø og vejrtrækningsforstyrrelser
Søvnapnø er en luftvejssygdom, hvor du oplever gentagne vejrtrækningsforstyrrelser, mens du sover. Disse vejrtrækningsforstyrrelser er ret almindelige, og mange oplever typisk nogle få forstyrrelser i løbet af natten. Dit alkoholindtag, infektioner i de øvre luftvej og nogle typer medicin kan forårsage et forhøjet antal vejrtrækningsforstyrrelser. Når du har dit Apple Watch på i sengen, bruger det accelerometeret til at registrere eventuelle vejrtrækningsforstyrrelser, mens du sover. De er kategoriseret som "Forhøjet" eller "Ikke forhøjet". Hvis du i løbet af en 30-dages evalueringsperiode oplever vedvarende "forhøjede" vejrtrækningsforstyrrelser, modtager du en notifikation, der fortæller dig, at der er registreret tegn på søvnapnø. Hvis du ikke er diagnosticeret med søvnapnø, skal du tale med din læge.

Forudsætninger
En Apple Watch Series 9 eller nyere, Apple Watch Ultra 2 eller Apple Watch SE 3 med den nyeste version af watchOS.
Opdater din iPhone til den nyeste version af iOS.
Søvn skal konfigureres med Registrer søvn med Apple Watch slået til.
Du skal have dit Apple Watch på, når du sover, i mindst 10 nætter over en periode på 30 dage. Dine data analyseres hver 30. dag.
Notifikationer om søvnapnø er beregnet til brug af personer på 18 år eller derover, der ikke er diagnosticeret med søvnapnø.
Slå notifikationer om søvnapnø til
På din iPhone: Åbn appen Sundhed.
, og tryk derefter på Åndedræt.
Tryk på Indstil under Notifikationer om søvnapnø, og tryk derefter på Næste.
Bekræft din fødselsdato, og om du tidligere har fået konstateret søvnapnø, og tryk derefter på Fortsæt.
Tryk på Næste og derefter på OK.
Se dine notifikationer om søvnapnø eller vejrtrækningsforstyrrelser
På din iPhone: Åbn appen Sundhed.
, og tryk derefter på Åndedræt.
Tryk på enten Notifikationer om søvnapnø eller Vejrtrækningsforstyrrelser.
Du kan se dine vejrtrækningsforstyrrelser for den seneste måned, de seneste 6 måneder eller det seneste år.
Hvis du modtager en notifikation, kan du også dele en detaljeret rapport med din behandler. Hvis du vil dele en PDF, skal du rulle ned og trykke på Eksporter PDF.
Dette bør du vide
Funktionen Notifikationer om søvnapnø er ikke beregnet til at blive brugt til diagnosticering, behandling eller hjælp til håndtering af søvnapnø.
Ikke alle personer med søvnapnø modtager en notifikation.
Hvis du mener, at du har søvnapnø, skal du tale med din læge.