Om iOS 17-opdateringer

iOS 17 indeholder store opdateringer til Telefon, Beskeder og FaceTime, der giver dig mulighed for at udtrykke dig selv på nye måder, når du kommunikerer. StandBy indeholder en ny overskuelig visning af oplysninger på fuld skærm, der er designet til at blive vist på afstand, når iPhone placeres i liggende retning, mens den oplader. AirDrop gør det nemmere at dele og oprette forbindelse til andre omkring dig og indeholder nu NameDrop til deling af kontaktoplysninger. Forbedringer af tastaturet gør det hurtigere og nemmere end nogensinde før at indtaste tekst. iOS 17 indeholder også opdateringer til Widgets, Safari, Musik, AirPlay m.m.

Du kan finde oplysninger om sikkerhedsindholdet i Apple-softwareopdateringer her: https://support.apple.com/da-dk/HT201222

Læs mere, hvis du ønsker opdateringen eller har problemer med at opdatere.

iOS 17.4.1

Denne opdatering indeholder vigtige fejlrettelser og sikkerhedsopdateringer og anbefales til alle brugere.

Du kan finde oplysninger om sikkerhedsindholdet i Apple-softwareopdateringer her:

https://support.apple.com/da-dk/HT201222

iOS 17.4

Denne opdatering giver beboere i den Europæiske Union nye muligheder i forbindelse med appmarkedspladser, webbrowsere og betalinger. Denne version indeholder også nye emojis, transskriptioner i Apple Podcasts samt andre funktioner, fejlrettelser og sikkerhedsopdateringer til din iPhone.

Apps i EU

Beboere i den Europæiske Union har nu nye muligheder for at:

  • Installere apps fra alternative appmarkedspladser

  • Installere webbrowser med alternative browsermotorer

  • Administrere din standardwebbrowser, når du åbner Safari første gang

  • Administrere standardappen til kontaktfri betaling

  • Bruge alternative betalingsmuligheder til apps i App Store med mærket for eksterne køb

Nogle muligheder kræver understøttelse fra udvikler

Emojis

  • Nye emojis – svamp, føniks, lime, ødelagt kæde og rystende hoveder – er tilgængelige på emoji-tastaturet

  • 18 emojis med personer og kroppe kan nu vendes i begge retninger

Apple Podcasts

  • Med transskriptioner kan du følge med i en episode ved hjælp af tekst, der fremhæves samtidig med lyden, når der tales engelsk, spansk, fransk eller tysk

  • Det er muligt at læse al tekst til episoder, søge efter et ord eller et udtryk, trykke for at afspille fra et bestemt sted og bruge tilgængelighedsfunktioner, f.eks. Tekststørrelse, Forøg kontrast og VoiceOver

Denne opdatering indeholder følgende forbedringer og fejlrettelser:

  • Musikgenkendelse giver dig mulighed for at føje sange, du har identificeret, til dine playlister og dit bibliotek i Apple Music samt Apple Music Classical

  • Siri kan nu underrette dig om de beskeder, du modtager, på ethvert understøttet sprog

  • Beskyttelse af stjålet enhed understøtter muligheden for at øge sikkerheden på alle lokaliteter

  • Batteritilstand i Indstillinger viser antal battericyklusser, fremstillingsdato og første brug på iPhone 15- og iPhone 15 Pro-modeller

  • Løser et problem, der medfører, at kontaktbilleder er tomme i Find

  • Løser et problem for brugere med dobbelt SIM, der medfører, at telefonnummeret skifter fra primært til sekundært, og at det er synligt for en gruppe, de har skrevet til

Nogle funktioner er muligvis ikke tilgængelige i alle områder eller på alle Apple-enheder. Du kan finde oplysninger om sikkerhedsindholdet i Apple-softwareopdateringer her:

https://support.apple.com/da-dk/HT201222

iOS 17.3.1

Denne opdatering indeholder fejlrettelser til iPhone, herunder:

  • Retter en fejl, der medfører, at tekst uventet kan blive dubleret eller overlappe, når du skriver

iOS 17.3

Denne opdatering introducerer yderligere sikkerhedstiltag med Beskyttelse af stjålet enhed. Denne version indeholder også den nye baggrund Sammenhold, der hylder sort historie og kultur og fejrer Black History Month, samt andre funktioner, fejlrettelser og sikkerhedsopdateringer til din iPhone.

Beskyttelse af stjålet enhed

  • Beskyttelse af stjålet enhed forbedrer sikkerheden for iPhone og Apple-id ved at kræve Face ID eller Touch ID uden mulighed for indtastning af koden til at udføre bestemte handlinger

  • Sikkerhedsforsinkelse kræver Face ID eller Touch ID, en times ventetid og derefter en ekstra biometrisk godkendelse, før der kan udføres følsomme handlinger, f.eks. ændring af koden til din enhed eller adgangskoden til dit Apple-id

Låseskærm

  • Den nye baggrund Sammenhold hylder sort historie og kultur og fejrer Black History Month

Musik

  • Samarbejd om playlister gør det muligt at invitere venner til at deltage i din playliste, og alle kan tilføje, ændre rækkefølgen på og fjerne sange

  • Reaktioner med emoji kan føjes til et spor i en delt playliste

Denne opdatering indeholder også følgende forbedringer:

  • Du kan streame indhold direkte på fjernsynet på dit værelse på udvalgte hoteller, der understøtter brug af AirPlay

  • AppleCare og garanti i Indstillinger viser din dækning for alle enheder, der er logget ind med dit Apple-id

  • Optimering af Registrering af ulykke (alle iPhone 14- og iPhone 15-modeller)

Nogle funktioner er muligvis ikke tilgængelige i alle områder eller på alle Apple-enheder. Du kan finde oplysninger om sikkerhedsindholdet i Apple-softwareopdateringer her:

https://support.apple.com/da-dk/HT201222

iOS 17.2.1

Denne opdatering indeholder vigtige fejlrettelser og anbefales til alle brugere.

Du kan finde oplysninger om sikkerhedsindholdet i Apple-softwareopdateringer her:

https://support.apple.com/da-dk/HT201222

iOS 17.2

Denne opdatering introducerer Dagbog – en helt ny måde til at reflektere over øjeblikke i dit liv og bevare dine minder. Denne version indeholder også forbedringer af knappen Handling og Kamera samt andre funktioner, fejlrettelser og sikkerhedsopdateringer til iPhone.

Dagbog

  • Dagbog er en ny app, der gør det muligt for dig at skrive om de små øjeblikke og store begivenheder i dit liv, så du kan reflektere over dem og forbedre dit velbefindende

  • Forslag til dagbogsemner gør det nemt at huske dine oplevelser ved at samle dine ture, fotos, træninger m.m. i øjeblikke, du kan føje til din dagbog

  • Med filtre kan du hurtigt finde optegnelser med bogmærker eller se optegnelser med bilag, så du kan se tilbage på og reflektere over vigtige øjeblikke i dit liv

  • Planlagte notifikationer hjælper dig med at huske at skrive dagbog konsekvent ved at minde dig om at skrive på de dage og tidspunkter, du vælger

  • Mulighed for at låse din dagbog vha. Touch ID eller Face ID

  • iCloud-synkronisering beskytter og krypterer dine dagbogsoptegnelser i iCloud

Knappen Handling

  • Mulighed for oversættelse via knappen Handling på iPhone 15 Pro og iPhone 15 Pro Max, så du hurtigt kan oversætte udtryk eller føre en samtale med en person på et andet sprog

Kamera

  • Rumlig video gør det muligt at optage video på iPhone 15 Pro og iPhone 15 Pro Max, så du kan genopleve dine minder i tre dimensioner på Apple Vision Pro

  • Forbedret hastighed ved fokusering med teleobjektiv, når der optages små objekter på lang afstand på iPhone 15 Pro og iPhone 15 Pro Max

Beskeder

  • Med opdateringspilen kan du nemt hoppe til den første ulæste besked i en samtale ved at klikke på pilen i øverste højre hjørne

  • Indstillingen Tilføj sticker på genvejsmenuen gør det muligt at føje en sticker direkte til en boble

  • Opdateringer til Memoji indeholder muligheden for at justere kropsformen af en Memoji

  • Bekræftelse af kontaktnøgle sender automatiske advarsler og kontaktbekræftelseskoder for at hjælpe personer, der oplever usædvanlige digitale trusler, med at bekræfte, at de kun kommunikerer med de personer, de ønsker

Vejr

  • Angivelse af nedbørsmængder hjælper dig med at følge med i regn- og snevejr på en given dag i de næste 10 dage

  • Nye widgets gør det muligt at vælge mellem nedbør for den næste time, daglig vejrudsigt, tidspunkter for solopgang og solnedgang og aktuelle vejrforhold, f.eks. luftkvalitet, føles som og vindhastighed

  • Snapshot af vindkort hjælper dig med hurtigt at vurdere vindmønstre og få adgang til den animerede overligger med vindkort, så du kan forberede dig på de forventede vindforhold i de næste 24 timer

  • Den interaktive månekalender gør det muligt at visualisere månefasen på en given dag i den næste måned

Denne opdatering indeholder også følgende forbedringer og fejlrettelser:

  • Forbedringer af AirDrop, herunder flere muligheder til deling af kontakter og mulighed for at dele boardingpas, biografbilletter og andre udvalgte kort ved at holde to iPhone-enheder i nærheden af hinanden

  • Med playlisten Favoritsange i Apple Music kan du nemt komme tilbage til de sange, du markerer som favoritter

  • Brug lyttehistorik i Apple Music kan slås fra i en fokusfunktion, så den musik, du lytter til, ikke vises under Senest afspillet og ikke får indflydelse på dine anbefalinger

  • Den nye widget Digitalt ur gør det muligt at se klokkeslættet hurtigt på din hjemmeskærm og ved standby

  • Den forbedrede funktion Autoudfyld identificerer felter i PDF-dokumenter og andre formularer, som du udfylder med oplysninger som f.eks. navne og adresser fra dine kontakter

  • Nye tastaturlayout understøtter 8 samiske sprog

  • Advarsler om følsomt indhold til stickere i Beskeder forhindrer, at du uventet får vist en sticker, der indeholder nøgenhed

  • Understøttelse af Qi2-oplader på alle iPhone 13- og iPhone 14-modeller

  • Løser et problem, der muligvis forhindrer trådløs opladning i nogle køretøjer

Nogle funktioner er muligvis ikke tilgængelige i alle områder eller på alle Apple-enheder. Du kan finde oplysninger om sikkerhedsindholdet i Apple-softwareopdateringer her:

https://support.apple.com/da-dk/HT201222

iOS 17.1.2

Denne opdatering indeholder vigtige sikkerhedsfejlrettelser og anbefales til alle brugere.

Du kan finde oplysninger om sikkerhedsindholdet i Apple-softwareopdateringer her:

https://support.apple.com/da-dk/HT201222

iOS 17.1.1

Denne opdatering indeholder fejlrettelser til iPhone, herunder:

  • I sjældne tilfælde er Apple Pay og andre NFC-funktioner ikke tilgængelige på iPhone 15-modeller efter trådløs opladning i visse biler

  • Widgetten Vejr på låseskærmen viser muligvis ikke snevejr korrekt

iOS 17.1

Denne opdatering gør det muligt at fortsætte AirDrop-overførsler via internettet, når du kommer uden for AirDrop-rækkevidde. Denne version indeholder også forbedringer af StandBy og Apple Music samt andre funktioner, fejlrettelser og sikkerhedsopdateringer til din iPhone.

AirDrop

  • Overførsel af indhold via internettet fortsættes, når du kommer uden for AirDrop-rækkevidde

StandBy

  • Nye indstillinger til at styre, hvornår skærmen slås fra (iPhone 14 Pro, iPhone 14 Pro Max, iPhone 15 Pro og iPhone 15 Pro Max)

Musik

  • Favoritter er blevet udvidet og indeholder sange, album og playlister, og du kan filtrere for at vise dine favoritter i biblioteket

  • Ny samling af albumbilleder, der indeholder design, som skifter farve ift. musikken på din playliste

  • Sangforslag vises nederst på hver playliste, så det er nemt at tilføje musik, der passer til playlistens stil

Denne opdatering indeholder også følgende forbedringer og fejlrettelser:

  • Mulighed for at vælge et bestemt album, der skal bruges med Blanding af fotos på låseskærmen

  • Nøgle til hjemmet understøtter nu Matter-låse

  • Forbedret stabilitet af synkronisering af indstillingerne til Skærmtid på tværs af enheder

  • Løser et problem, der medfører, at anonymitetsindstillingen til Væsentlig lokalitet muligvis nulstilles, når et Apple Watch overføres, eller det parres første gang

  • Løser et problem, der medfører, at navne på personer, der ringer, ikke vises, når du allerede taler i telefon

  • Løser et problem, der medfører, at specielle og købte ringetoner muligvis ikke vises som muligheder til din beskedtone

  • Løser et problem, der medfører, at tastaturet muligvis reagerer langsomt

  • Optimering af Registrering af ulykke (alle iPhone 14- og iPhone 15-modeller)

  • Løser et problem, der muligvis medfører fastholdelse af skærmbilledet

Nogle funktioner er muligvis ikke tilgængelige i alle områder eller på alle Apple-enheder. Du kan finde oplysninger om sikkerhedsindholdet i Apple-softwareopdateringer her:

https://support.apple.com/da-dk/HT201222

iOS 17.0.3

Denne opdatering indeholder vigtige fejlrettelser og sikkerhedsopdateringer og løser et problem, der kan medføre, at iPhone bliver varmere end forventet.

Du kan finde oplysninger om sikkerhedsindholdet i Apple-softwareopdateringer her:

https://support.apple.com/da-dk/HT201222

iOS 17.0.2

Denne opdatering indeholder vigtige fejlrettelser og sikkerhedsopdateringer og løser et problem, der kan forhindre overførsel af data direkte fra en anden iPhone under indstillingen.

Du kan finde oplysninger om sikkerhedsindholdet i Apple-softwareopdateringer her:

https://support.apple.com/da-dk/HT201222

iOS 17.0.1

Denne opdatering indeholder vigtige sikkerhedsfejlrettelser og anbefales til alle brugere.

Du kan finde oplysninger om sikkerhedsindholdet i Apple-softwareopdateringer her:

https://support.apple.com/da-dk/HT201222

iOS 17

Telefon

  • Kontaktplakater giver dig mulighed for at bestemme præcist, hvordan du vises på andre personers enheder, når du ringer til dem, vha. en tilpasset plakat

Beskeder

  • Appen Stickere til iMessage samler alle dine stickere på et sted, herunder livestickere, Memoji-, Animoji-, emoji-stickere og stickerpakker fra tredjeparter

  • Livestickere kan oprettes ved at løfte motivet fra fotos og videoer og tilføje effekter, f.eks. Glans, 3D-effekt, Tegneserie og Kontur

  • Tjek ankomst underretter automatisk et familiemedlem eller en ven, når du ankommer sikkert til en destination, og funktionen kan dele nyttige oplysninger med vedkommende, hvis du er forsinket

  • Transskription af lydbeskeder er tilgængelig for lydbeskeder, du modtager, så du kan læse dem i realtid og lytte til dem senere

  • Forbedringer af søgefunktionen gør det muligt at finde beskeder hurtigere ved at kombinere søgefiltre, herunder personer, nøgleord og indholdstyper, f.eks. fotos eller links, så du kan finde lige det, du leder efter

  • Det er muligt at svare direkte på en besked ved at skubbe til højre på en beskedboble

  • Oprydning af engangskoder til bekræftelse sletter automatisk bekræftelseskoder fra appen Beskeder, når de er blevet brugt med Autoudfyld i andre apps

FaceTime

  • Læg en video- eller lydbesked for at optage, hvad du vil sige, når en person ikke svarer på dit FaceTime-opkald

  • Få glæde af FaceTime-opkald på Apple TV ved at bruge din iPhone som kamera (Apple TV 4K 2. generation og nyere modeller)

  • Med reaktioner kan du tilføje 3D-effekter, f.eks. hjerter, balloner, konfetti m.m., rundt om dig i videoopkald, og de kan aktiveres vha. bevægelser

  • Videoeffekter gør det muligt at justere intensiteten af Studielys og tilstanden Portræt

StandBy

  • Overskuelig visning af oplysninger på fuld skærm, f.eks. ure, fotos og widgets, der er designet til at blive vist på afstand, når iPhone er placeret i liggende retning og er tilsluttet en strømforsyning, f.eks. på dit natbord, køkkenbord eller skrivebord

  • Ure er tilgængelige i flere forskellige formater, f.eks. Digital, Analog, Solur, Flydende og Verdensur, med elementer, du kan tilpasse, f.eks. accentfarven

  • Fotos blander automatisk dine bedste optagelser eller viser et bestemt album, du vælger

  • Med widgets kan du se oplysninger på afstand, og de vises i smarte stakke, der leverer de rigtige oplysninger på det rigtige tidspunkt

  • Med Nattilstand kan ure, fotos og widgets vises med en rød farvetone i svag belysning

  • Din foretrukne oversigt for hver MagSafe-oplader husker dine indstillinger for hvert sted, hvor du oplader med MagSafe, uanset om det er et ur, fotos eller widgets

Widgets

  • Interaktive widgets gør det muligt at foretage handlinger, f.eks. markere en påmindelse som færdiggjort, direkte fra widgetten ved at trykke på den på hjemmeskærmen, låseskærmen eller i StandBy

  • Med iPhone-widgets på Mac kan du tilføje widgets fra din iPhone til skrivebordet på Mac

AirDrop

  • NameDrop gør det muligt at udveksle kontaktoplysninger med en ny person ved at holde jeres iPhone-enheder tæt på hinanden

  • Med en ny metode til at starte AirDrop er det muligt at dele indhold eller starte en SharePlay-session via AirDrop ved at holde iPhone-enheder tæt på hinanden

Tastatur

  • Nemmere redigering med autokorrektur understreger midlertidigt rettede ord og gør det muligt at vende tilbage til det originale ord med et enkelt tryk

Safari og adgangskoder

  • Profiler holder dine browseraktiviteter adskilt i emner, f.eks. arbejde og personligt, og historik, cookies, udvidelser, fanegrupper og favoritter holdes adskilt

  • Forbedringer af Privat browser inkluderer muligheden for at låse dine private browservinduer, når du ikke bruger dem, forhindre kendte sporingsmekanismer i at blive indlæst og fjerne sporingselementer fra URL-adresser, der kan identificere dig

  • Deling af adgangskode og loginnøgle gør det muligt at oprette en gruppe af adgangskoder, der kan deles med godkendte kontakter og opdateres, når medlemmer af gruppen foretager ændringer

  • Engangskoder til bekræftelse fra Mail autoudfyldes i Safari, så du kan logge ind uden at forlade browseren

Musik

  • SharePlay gør det nemt for alle at betjene og afspille indhold fra Apple Music i bilen

  • Glidende skift giver glidende overgange mellem sange ved at udtone den aktuelle sang og optone den næste, så musikken aldrig stopper

AirPlay

  • En smart liste med AirPlay-enheder gør det endnu nemmere at finde korrekte AirPlay-kompatible fjernsyn eller højttalere ved at vise dine enheder efter relevans baseret på dine præferencer

  • Foreslåede enhedsforbindelser i AirPlay vises som en notifikation, så det bliver endnu nemmere at oprette forbindelse til dine foretrukne AirPlay-enheder

  • Automatiske enhedsforbindelser i AirPlay oprettes mellem din iPhone og den mest relevante AirPlay-kompatible enhed, så du kun skal trykke på “Afspil” for at afspille dit indhold

AirPods

  • Tilpasset lyd leverer en ny lyttefunktion, der dynamisk blander Aktiv støjreduktion og Transparent lyd, så støjkontrol tilpasses baseret på omgivelserne (AirPods Pro (2. generation) med firmwareversion 6A300 eller nyere)

  • Tilpasset lydstyrke justerer lydstyrken på medier baseret på omgivelserne og lyttepræferencer over tid (AirPods Pro (2. generation) med firmwareversion 6A300 eller nyere)

  • Opmærksomhed på tale sænker lydstyrken til medier og fremhæver stemmerne på personerne foran brugeren, samtidig med at baggrundsstøj reduceres (AirPods Pro (2. generation) med firmwareversion 6A300 eller nyere)

  • Tryk for at slå lyden til og fra på din mikrofon ved at trykke på staven på AirPods eller Digital Crown på AirPods Max under et opkald (AirPods (3. generation), AirPods Pro (1. og 2. generation) eller AirPods Max med firmwareversion 6A300 eller nyere)

Kort

  • Med Offlinekort kan du vælge og hente et område, du vil have adgang til, søge i og se flere oplysninger om steder, så du kan bruge kortet, når din iPhone ikke har forbindelse til Wi-Fi eller mobilnetværk

  • Forbedringer af Vejvisning med elkøretøj gør det muligt at få ruter baseret på tilgængelighed af ladestandere i realtid for understøttede ladestandere

Sundhed

  • Refleksion over sindsstemning gør det muligt at registrere dine kortvarige følelser og daglige sindstilstande, vælge, hvilke faktorer der påvirker dig mest, og beskrive dine følelser

  • Med interaktive diagrammer får du indblik i din sindsstemning, hvordan den har ændret sig over tid, og hvilke faktorer, der har indflydelse på den, f.eks. motion, søvn og minutter med mindfulness

  • Evalueringer af mental sundhed kan hjælpe dig med at forstå din aktuelle risiko for depression og angst, og om du kunne have gavn af at få hjælp

  • Skærmafstand bruger TrueDepth-kameraet, der bruges til Face ID, til at opfordre dig til at flytte enheden længere væk for at nedsætte belastningen af øjnene og reducere risikoen for nærsynethed hos børn

Anonymitet

  • Advarsler om følsomt indhold kan slås til for at forhindre brugere i at se billeder, der indeholder nøgenhed, uventet i Beskeder, AirDrop, Kontaktplakater i appen Telefon og i beskeder i FaceTime

  • Udvidede beskyttelsesfunktioner til børn i Sikker kommunikation registrerer nu videoer, der indeholder nøgenhed, udover fotos, som børn evt. modtager eller forsøger at sende i Beskeder, AirDrop, Kontaktplakater i appen Telefon, i beskeder i FaceTime og systemets fotovælger

  • Forbedrede tilladelser til deling giver dig flere muligheder for at vælge, hvad du deler med apps, vha. en integreret fotovælger og en tilladelse til kun at føje emner til Kalender

  • Beskyttelse mod sporing i links fjerner ekstra oplysninger fra links, der deles i Beskeder, Mail og i Privat Browser i Safari, som nogle websteder bruger i deres URL-adresser til at spore dig på tværs af andre websteder – og links fungerer stadig som forventet

Tilgængelighed

  • Let tilgængelighed tilpasser apps og oplevelser, så du kun har de vigtigste funktioner i Telefon, FaceTime, Beskeder, Kamera, Fotos og Musik, herunder stor tekst, visuelle alternativer og fokuserede valg, der minimerer den kognitive belastning

  • Med Livetale kan du skrive, hvad du vil sige, og få det læst op i telefonopkald, FaceTime-opkald og en-til-en-samtaler

  • Peg og læs op i registreringsfunktionen i Forstørrelsesglas bruger iPhone til at læse tekst op på fysiske objekter med små tekstmærker, f.eks. tastaturer på døre og knapper på apparater

Denne version indeholder også andre funktioner og forbedringer:

  • Kæledyr i albummet Personer i Fotos viser de enkelte kæledyr i albummet på samme måde som venner eller familiemedlemmer

  • Widgetten Fotoalbum gør det muligt at vælge et bestemt album i appen Fotos, som skal vises i widgetten

  • Deling af genstande i Find gør det muligt at dele et AirTag eller tilbehør, der er kompatibelt med Find-netværket, med op til fem andre personer

  • Aktivitetshistorik i Hjem viser den seneste historik med hændelser for dørlåse, garageporte, sikkerhedssystemer og kontaktsensorer

  • Integrerede PDF’er og scannede dokumenter i Noter vises i fuld bredde, så de er nemme at se og markere

  • Nye Memoji-stickere i Tastatur inkluderer Glorie, Smørret grin og Smugkig

  • Appgenveje i Tophit i Spotlight viser dig appgenveje til din næste handling, når du søger efter en app

  • Fanen Deling i Fitness har fået et nyt design, der viser højdepunkter fra dine venners aktiviteter, f.eks. flest træninger i træk og præmier

  • Log ind med e-mail eller telefonnummer gør det muligt at logge ind på din iPhone med en e-mailadresse eller et telefonnummer, der er tilføjet i din Apple-id-konto

  • Nye tegneværktøjer i Freeform inkluderer en fyldepen, akvarelpensel, lineal m.m., så du kan skabe udtryksfulde tavler

  • Optimering af Registrering af ulykke (iPhone 14, iPhone 14 Plus, iPhone 14 Pro, iPhone 14 Pro Max)

Nogle funktioner er muligvis ikke tilgængelige i alle områder eller på alle Apple-enheder. Du kan få flere oplysninger her:

https://www.apple.com/dk/ios/ios-17

Nogle funktioner er muligvis ikke tilgængelige i alle områder eller på alle iPhone-modeller. Du kan finde oplysninger om sikkerhedsindholdet i Apple-softwareopdateringer her:

https://support.apple.com/da-dk/HT201222

Udgivelsesdato: