Sådan tjekker du batteriets tilstand og historik på din iPad
Find ud af, hvordan du kontrollerer batteriets tilstand, datoen for fremstilling, hvornår det blev brugt første gang og antal cyklusser for batteriet på din iPad.
Du skal bruge følgende
Du kan kontrollere batteriets tilstand og historik på disse iPad-modeller:
iPad Pro (M4)
iPad Air (M2 og M3)
iPad mini (A17 Pro)
iPad (A16)
Er du ikke sikker på, hvilken iPad du har? Få hjælp til at identificere din iPad-model.
Tjek batteritilstanden og batteriets historik
Alle genopladelige batterier er forbrugsvarer og har en begrænset levetid. På et tidspunkt falder kapaciteten og ydeevnen, og de skal udskiftes.
Hvis du vil vide mere om batteritilstanden, hvornår dit batteri blev fremstillet, hvornår det blev brugt første gang og antal af cyklusser på din iPad, skal du gå til Indstillinger > Batteri > Batteritilstand.

Læs mere
Når du bruger din iPad, gennemgår batteriet opladningscyklusser. Du gennemfører én opladningscyklus, når du har brugt en mængde, der repræsenterer 100 procent af dit batteris kapacitet.*
* En komplet opladningscyklus normaliseres mellem 80 procent og 100 procent af den oprindelige kapacitet for at tage højde for forventet reduceret batterikapacitet over tid.