Hvis du ikke kan see-mailbeskeder i Mail på Mac
Hvis du mistænker, at der mangler beskeder, fordi Mail ikke viser dem, kan du prøve disse løsninger.
Vælg din postkasse i indholdsoversigten
Hvis du vil se beskederne i en postkasse, skal du vælge postkassen i indholdsoversigten i Mail-vinduet.
Hvis indholdsoversigten ikke vises:
Vælg Vis > Vis indholdsoversigt på menulinjen.
Eller tryk på Ctrl-Kommando-S.
Hvis du ser indholdsoversigten, men ikke kan se din postkasse i indholdsoversigten:
Sørg for, at e-mailkontoen er aktiveret: Vælg Mail > Indstillinger, og klik derefter på Konti. Vælg din konto til venstre, og kontroller derefter, at "Gør denne konto aktiv" er valgt.
Kontroller, at din postkasse ikke er skjult i en sektion i indholdsoversigten. Flyt markøren hen over navnet på en sektion for at få vist en infopil ud for navnet. Klik derefter på pilen for at skjule eller vise emner i den pågældende sektion. I dette eksempel er emner i sektionen Favoritter skjult (venstre billede) og vist (højre billede):
Kontroller, om beskeder er filtreret
Hvis du filtrerer beskeder, skjules visse beskeder i Mail. Hvis filtrering er slået til, kan du slå det fra:
Vælg Vis > Filter > Slå beskedfilter fra.
Eller tryk på Kommando-L.
Eller klik på
på værktøjslinjen.
Kontroller postkassen Reklame
Vælg postkassen Reklame i indholdsoversigten. Hvis dine manglende beskeder ligger der, kan du flytte dem til din indbakke eller markere dem som Ikke reklamepost. Læs mere om administration af reklamepost.
Kontroller, om der er blokerede afsendere
Hvis du har blokeret afsenderen af en besked, har Mail muligvis flyttet beskeden til papirkurven. Du kan vælge Papirkurv i indholdsoversigten for at se, hvilke beskeder den indeholder. Hvis du vil se din liste over blokerede afsendere, skal du vælge Mail > Indstillinger, klikke på Reklamepost og derefter klikke på Blokeret.
Kontroller regler for e-mail
Regler for e-mail kan påvirke, om beskeder vises i en postkasse. Hvis du har oprettet regler for e-mail, kan du redigere eller deaktivere dem i indstillinger for Mail: Vælg Mail > Indstillinger, og klik derefter på Regler.
Søg efter beskeder
Hvis du ikke ved, hvilken postkasse der indeholder dine beskeder, kan du bruge søgefeltet i Mail til at søge efter dine beskeder. Du kan derefter vælge en postkasse i indholdsoversigten for kun at søge i den pågældende postkasse.
Hvis søgningen ikke giver de forventede resultater, skal du genopbygge postkassen: Vælg postkassen i indholdsoversigten, og vælg derefter Postkasse > Genopbyg.
Læs mere
Hvis du ikke er sikker på, om du overhovedet har modtaget de manglende beskeder, skal du sikre, at Mail modtager beskeder. Læs mere om, hvad du skal gøre, hvis du ikke modtager e-mail.