Brug AirTag og Find til at holde styr på dine personlige ejendele

Du kan bruge AirTag og Find til at holde styr på dine personlige ejendele, f.eks. nøgler, rygsække m.m. Hvis din genstand er i nærheden, kan du bruge Præcis søgning til at finde den, også selvom den er klemt inde mellem sofapuderne eller gemmer sig under en stak post.

Brug Find i nærheden på din iPhone til at lokalisere din genstand med Præcis søgning

Find i nærheden virker på iPhone 15 og nyere. Miljømæssige faktorer som f.eks. vægmaterialer eller objekter mellem din iPhone og dit AirTag kan påvirke ydeevnen.

  1. Åbn appen Find, og tryk derefter på Emner.

  2. Tryk på det emne, der er knyttet til dit AirTag, og tryk derefter på Find i nærheden. Få mere at vide om, hvad du skal gøre, hvis du ikke kan trykke på Find i nærheden.

    I appen Find på iPhone skal du finde et AirTag, der er knyttet til dine husnøgler eller andre personlige ting.
  3. Følg vejledningen på skærmen, og bevæg dig rundt i området, indtil din iPhone opretter forbindelse til dit AirTag.

  4. Følg de afstands- og retningsoplysninger, som din iPhone viser.

  5. Din iPhone vibrerer, når du kommer tættere på dit AirTag. Tryk på Afspil lyd for at høre en række bip, der hjælper dig med at finde dit AirTag.

Hvis der vises en besked på din iPhone om, at der kræves mere lys, skal du fjerne et eventuelt dæksel foran kameraet eller trykke på knappen Slå lommelygte til.

Hvis knappen Find i nærheden ikke vises

Hvis du ikke kan se Find i nærheden, skal du kontrollere, at din enhed opfylder minimumskravene for Præcis søgning, og sikre dig, at du har slået Adgang til lokalitet til for Find.

Tjek, at din enhed opfylder kravene til Præcis søgning

  • Din iPhone skal understøtte ultrabredbånd.

  • For at sikre, at alle dine genstande vises i Find, skal du opdatere din iPhone til den nyeste iOS. AirTag (2. generation) kræver iOS 26.2.1 eller nyere.

Slå Adgang til lokalitet til for Find

  1. Åbn appen Indstillinger.

  2. Tryk på Anonymitet & sikkerhed, og vælg derefter Lokalitetstjenester. Tjek, at du har slået det til.

  3. Rul ned, og tryk på Find.

  4. Vælg, hvordan du vil have, at Find får adgang til din lokalitet. For en mere nøjagtig lokalitet kan du slå Præcis lokalitet til.

Vises Find i nærheden stadig ikke? Dit AirTag er muligvis uden for iPhone-enhedens rækkevidde. Prøv at bruge Find til at finde den på et kort, få en rutevejledning AirTag-enhedens lokalitet eller afspille en lyd på AirTag-enhedens indbyggede højttaler. Når du er inden for rækkevidde, kan du prøve at bruge Præcis søgning igen.

Hvis du låner en personlig ejendel med et AirTag påsat til en anden

Hvis du låner en anden person dine nøgler eller en anden personlig ejendel, der har et AirTag påsat, kan du dele AirTag'et med den anden person. På den måde kan vedkommende bruge Find og Præcis søgning til at finde ejendelen, og

Læs om, hvordan du deler et AirTag eller en anden ejendel i Find

Har du brug for mere hjælp?

Fortæl os mere om, hvad der sker, så foreslår vi, hvad du kan gøre.

Få forslag

Udgivelsesdato: