Hvis skærmen Gendan vises på din iPhone, iPad eller iPod touch
Hvis skærmen Gendan vises, skal du slutte din enhed til din computer og genstarte din enhed. Du skal muligvis også geninstallere iOS eller iPadOS.

Slut til din computer
Slut enheden til computeren med det kabel, der fulgte med enheden. Afbryd ikke forbindelsen mellem din enhed og computeren.
Genstart enheden
På iPhone 8 eller en nyere version: Tryk på knappen Lydstyrke op, og slip den hurtigt igen. Tryk på knappen Lydstyrke ned, og slip den hurtigt igen. Hold sideknappen inde, indtil Apple-logoet vises.
På iPad-modeller uden knappen Hjem: Tryk på lydstyrkeknappen nærmest den øverste knap, og slip den hurtigt igen. Tryk på lydstyrkeknappen længst væk fra den øverste knap, og slip den hurtigt igen. Hold den øverste knap nede, indtil Apple-logoet vises. Hvis du ikke er sikker, læse om, hvilke knapper du skal trykke på for at genstarte din iPad.
På iPhone 7, iPhone 7 Plus og iPod touch (7. generation): Tryk på både sideknappen (eller den øverste knap) og knappen Lydstyrke ned, og hold dem inde, indtil Apple-logoet vises.
På iPad-modeller med knappen Hjem, iPhone 6s eller en tidligere model og iPod touch (6. generation) eller en tidligere model: Tryk på både sideknappen (eller den øverste knap) og knappen Hjem, og hold dem inde, indtil Apple-logoet vises.
Hvis skærmen Gendan stadig vises efter genstart
Hvis skærmen Gendan stadig vises efter genstart, skal du geninstallere iOS eller iPadOS:
Åbn Finder på din Mac, eller åbn appen Apple-enheder på din pc. Hvis du ikke har appen Apple-enheder på din pc, eller hvis din Mac bruger macOS Mojave eller tidligere, skal du åbne iTunes i stedet. Find ud af, hvilket macOS du har på din Mac.
Sørg for, at din enhed stadig er tilsluttet din computer. Beskeden "Der er et problem med [dit enhedsnavn], som kræver, at enheden opdateres eller gendannes" bør blive vist.
Klik på Opdater (ikke Gendan) for at geninstallere iOS eller iPadOS og beholde dine personlige data.
Fjern ikke tilslutningen mellem din enhed og computeren, før opdateringen er fuldført.
Få mere hjælp
Læs om, hvad du skal gøre, hvis du får en gendannelsesfejl, når du forsøger at opdatere eller gendanne.
Hvis din iPhone, iPad, eller iPod touch stadig viser gendannelsesskærmen, eller du ikke kan gennemtvinge en genstart, fordi en af dine knapper er gået i stykker eller sidder fast, har du muligvis brug for service. Få service