Sådan slår du Forstyr ikke til eller fra på din iPhone eller iPad
Forstyr ikke er en Fokus-indstilling, der er tilgængelig i iOS 15, iPadOS 15 og nyere. Indstillingen gør opkald, advarsler og notifikationer lydløse. Når Forstyr ikke er slået til, vises symbolet Forstyr ikke på statuslinjen og på din låste skærm.
Slå Forstyr ikke fra i Kontrolcenter
Skub nedad fra øverste højre hjørne af skærmen for at åbne Kontrolcenter.
Tryk direkte på på knappen Fokus.


Hvis symbolets farve bliver dæmpet, og knapteksten ændres til "Fokus", er Forstyr ikke blevet slået fra.
Hvis du ikke kan se Forstyr ikke på knappen Fokus, men en anden Fokus-indstilling (Personlig, Arbejde, Søvn, Reducer forstyrrelser eller I bil), kan du trykke på symbolet for at slå funktionen fra. Visse andre Fokus-indstillinger kan også forhindre dig i at modtage opkald, advarsler og notifikationer.
Hvis Forstyr ikke automatisk bliver slået til igen
Forstyr ikke kan være indstillet til at blive slået til på bestemte tidspunkter:
Åbn Indstillinger.
Tryk på Fokus.
Tryk på Forstyr ikke.
Rul ned til Planlæg tidspunkter.
Se, om der findes nogen planlagte tidspunkter, der skal slås fra.
Slå Forstyr ikke til eller fra ved hjælp af menuen Fokus
Skub nedad fra øverste højre hjørne af skærmen for at åbne Kontrolcenter.
Hold nede på knappen, der viser enten Fokus, Forstyr ikke eller en anden Fokus-indstilling (Personlig, Arbejde, Søvn, Reducer forstyrrelser eller I bil).
Tryk på Forstyr ikke i menuen.

Du kan også bede Siri om at slå Forstyr ikke til eller fra.
Hvis du bruger Del på tværs af enheder for dine fokusfunktioner, vises en notifikation om, at Forstyr ikke er slået til eller fra, på dine andre Apple-enheder.
Få mere at vide om Fokus-indstillinger på iPhone
Få mere at vide om Fokus-indstillinger på iPad
Skift indstillinger for Forstyr ikke
Åbn Indstillinger.
Tryk på Fokus.
Tryk på Forstyr ikke.
Tryk på den funktion, du vil tilpasse:
Med Tillad notifikationer kan du tilføje personer eller apps, som du vil have notifikationer fra, når du bruger Forstyr ikke.
Med Tilpas skærme skal du vælge en låst skærm eller hjemmeskærm, der kan slå Forstyr ikke til.
Med Planlæg tidspunkter kan du indstille tidspunkter, hvor Forstyr ikke skal slås til og fra hver dag.
Med Fokusfiltre kan du tilpasse, hvordan visse apps eller funktioner opfører sig, mens du bruger Forstyr ikke.
Skift til en låst skærm knyttet til Forstyr ikke
I iOS 16, iPadOS 16 og nyere kan du knytte en tilpasset baggrund på din låste skærm på din iPhone til Forstyr ikke eller knytte en tilpasset baggrund på din låste skærm på din iPad til Forstyr ikke. Når du vælger den pågældende baggrund til din låste skærm, bliver Forstyr ikke automatisk slået til.
Sådan skifter du til en baggrund, der er tilknyttet Forstyr ikke:
På den låste skærm på din skal du holde nede på billedet for at åbne dit baggrundsgalleri.
Skub, indtil du finder en baggrund, hvor der er står Forstyr ikke nederst, eller tryk på den aktuelle Fokus-indstilling på en baggrund for at ændre den.

Tryk på baggrunden for at gøre den til din nuværende låste skærm.
Få mere at vide om at ændre baggrunden på din iPhone
Få mere at vide om at ændre baggrunden på din iPad
Brug Intelligente undtagelser og ignoreringer med Forstyr ikke i iOS 18.2, iPadOS 18.2 og nyere
På iPhone 16 eller nyere, iPhone 15 Pro-modeller, iPad mini (A17 Pro) og iPad-modeller med M1 eller nyere kan du bruge Apple Intelligence-baserede Fokus-indstillinger, herunder Intelligente undtagelser og ignoreringer.
Intelligente undtagelser og ignoreringer forstår indholdet i dine notifikationer. Når du slår Intelligente undtagelser og ignoreringer til, lader funktionen på intelligent vis vigtige meddelelser afbryde dig, og ignorerer alle andre meddelelser, som funktionen vurderer, ikke er vigtige. Alle meddelelser, som du specifikt tillader eller ignorerer, vil fortsat blive tilladt eller ignoreret.
Sådan slår du Intelligente undtagelser og ignoreringer til:
Tryk på Fokus i appen Indstillinger.
Tryk på Forstyr ikke.
Tryk for at slå funktionen til.

Betaversionen af Apple Intelligence er tilgængelig på alle iPhone 16-modeller og nyere, iPhone 15 Pro-modeller, iPad mini (A17 Pro) samt iPad-modeller med M1 og nyere. Apple Intelligence kræver iOS 18.2, iPadOS 18.2 eller nyere, Siri, at enhedssproget er indstillet til det samme understøttede sprog og 7 GB ledig lagerplads.
Få mere at vide
Få mere at vide om, hvordan du indstiller Fokus på iPhone, eller få mere at vide om, hvordan du indstiller Fokus på iPad, så du kan være mere til stede ved at filtrere notifikationer baseret på, hvad du laver lige nu.
Indstil fokusfunktionen I bil for at ignorere meddelelser automatisk, når du kører bil.
Få vist og administrer meddelelser, og mindsk antallet af afbrydelser i løbet af dagen.