Om Advarsel om følsomt indhold på Apple-enheder
Vælg at modtage advarsler om fotos eller videoer, der kan indeholde nøgenhed, før du ser dem, samt ressourcer, der kan hjælpe dig med at træffe et sikkert valg.
Tjek for følsomme fotos og videoer
Advarsel om følsomt indhold hjælper dig, så du undgår at modtage uønskede fotos eller videoer med nøgenhed på din Apple-enhed.
Fotos eller videoer, der kan indeholde nøgenhed, sløres, før du ser dem.
Du kan også finde vejledning og ressourcer, der hjælper dig med at træffe et valg, som du er tryg ved.
Sådan beskytter Advarsel om følsomt indhold din anonymitet
Advarsel om følsomt indhold bruger indbygget maskinlæring til at analysere fotos og videoer. Da de analyseres på din enhed, får Apple ikke besked om, at der er registreret nøgenhed, og får derfor ikke adgang til fotoerne eller videoerne.
Hvor Advarsel om følsomt indhold registrerer følsomme billeder og videoer
På iPhone eller iPad: Beskeder, AirDrop, delte fotoalbum, kontaktplakater i appen Telefon og appen Kontakter samt i FaceTime-opkald og -videobeskeder
På Mac: Beskeder, kontaktplakater i appen Telefon og appen Kontakter samt delte fotoalbum.
På Apple Watch: Beskeder, kontaktplakater i appen Telefon og appen Kontakter samt FaceTime-videobeskeder.
På Apple Vision Pro: Beskeder, AirDrop
Krav
Advarsel om følsomt indhold kræver iOS 17 eller nyere versioner, iPadOS 17 eller nyere versioner, watchOS 10 eller nyere versioner eller macOS Sonoma eller nyere versioner eller visionOS 2 eller nyere.
Hvis du vil have adgang til al tilgængelig beskyttelse, skal du opdatere dine enheder til den nyeste softwareversion.
Slå Advarsel om følsomt indhold til
I Indstillinger (eller Systemindstillinger på Mac) skal du vælge Anonymitet & sikkerhed.
Rul ned, og vælg Advarsel om følsomt indhold.
Slå Advarsel om følsomt indhold til.
Når du slår Advarsel om følsomt indhold til, slås funktionen automatisk til for alle understøttede apps, men du kan vælge at administrere adgang for hver enkelt app. Når du slår Advarsel om følsomt indhold til på din iPhone, slås det også til på dit parrede Apple Watch.
Hvad sker der, når der registreres følsomt indhold
Hvis Advarsel om følsomt indhold registrerer, at et billede eller en video ser ud til at indeholde nøgenhed, sløres indholdet, og der vises en advarsel. Denne underretning giver dig flere muligheder:
Sådan får du vist indholdet: Vælg Vis.
Sådan finder du hjælp: Vælg knappen Advarsel for at finde sikkerhedsressourcer eller blokere personen.
Om Sikker kommunikation på dit barns Apple-enhed
For at beskytte dit barn mod at se eller dele følsomme fotos eller videoer kan du slå Sikker kommunikation til, så dit barns enhed registrerer fotos og videoer, der kan indeholde nøgenhed.
Læs mere om Sikker kommunikation
Har du brug for mere hjælp?
Fortæl os mere om, hvad der sker, så foreslår vi, hvad du kan gøre.