Kamera til iPhone 15
Før du begynder
Advarsel
Læs Batterisikkerhed, og følg retningslinjerne for arbejdsområde og batterihåndtering, før du begynder.
Fjern følgende del, før du begynder:
Værktøj
6,1" reparationsholder
Justerbar momentnøgle (10-34 Ncm)
ESD-sikret pincet
JCIS-bit til justerbar momentnøgle
Nitril- eller fnugfri handsker
Nylonværktøj (sort pind)

Forsigtig
Undgå at røre ved kameraets objektiver, TrueDepth-kameraets jordingsfjedre eller nærliggende dele.
Vigtigt
Hvis du udskifter denne del, anbefales det at køre reparationsassistenten for at afslutte reparationen. Reparationsassistenten vil være tilgængelig på enheden, når du har gennemført alle genmonteringstrin.
Hvis din iPhone har en mmWave-antenne, skal du frakoble et ekstra flexkabel. Tjek siden af din iPhone for at se, om den har en mmWave-antenne.
Fjernelse
Forsigtig
Det anbefales at tage handskerne på og dække kameraobjektiverne for at undgå forurening af kameraobjektiverne.
Brug den justerbare momentnøgle og JCIS-bitten til den justerbare momentnøgle til at fjerne de tre stjerneskruer fra inddækningen til kameraet. Læg skruerne til side.
Forsigtig: Undgå at røre ved kameraets objektiver.

Løft enderne af kameraets to flexkabler ud af stikkene.
Vigtigt: Hvis din iPhone har en mmWave-antenne, skal du løfte enden af mmWave-antennens flexkabel ud af stikket som vist med en stiplet linje.

Brug den sorte pind til at løsne klæbemidlet mellem kameraets nederste flexkabel og kamerabrønden. Løft derefter kameraet og kameraets flexkabler ud af kabinettet. Vigtigt: Hvis din iPhone har en mmWave-antenne, skal du løfte mmWave-antennens flexkabel og placere det lidt til siden, før du fjerner kameraet.
Forsigtig: mmWave-antennen skal forblive i kabinettet. Fjern den ikke.


Genmontering
Vigtigt
Der medfølger et beskyttelsescover til erstatningskameraet. Lad coveret sidde på, mens du installerer det nye kamera.
Tag handsker på for at forhindre snavs på kameraets objektiver.
Undersøg jordingsfjedrene for skader, før de monteres igen. Kontroller, at jordingsfjedrene ikke er bøjede eller knækket.
Vigtigt: Hvis jordingsfjedren er knækket eller bøjet, skal du muligvis udskifte kameraet.

Brug en ESD-sikret pincet til at placere kameraet i kabinettet. Sørg for, at kameraets flexkabler sidder inde i kanalen mellem batteriet og kamerabrønden.
Vigtigt: Hvis din iPhone har en mmWave-antenne, skal du placere mmWave-antennens flexkabel (1) og kameraets flexkabler (2, 3) inde i kanalen mellem batteriet og kameraet, som vist.


Tryk enderne af kameraets flexkabler til stikkene.
Vigtigt: Hvis iPhone har en mmWave-antenne, skal du trykke enden af mmWave-antennens flexkabel til stikket.
Indstil momentværdien for den justerbare momentnøgle til 13 Ncm. Brug den justerbare momentnøgle og JCIS-bitten til den justerbare momentnøgle til at installere tre nye stjerneskruer (923-09822) i kameraet.

Geninstaller følgende del for at fuldføre genmonteringen:
Vigtigt
Fjern beskyttelsescoveret fra det nye kamera, før du geninstallerer glasset bagpå.
Når du har gennemført alle genmonteringstrin, vil reparationsassistenten være tilgængelig på enheden. Det anbefales, at du kører den for at fuldføre reparationen. Læs om, hvordan du starter reparationsassistenten.