MagSafe 3-kort til MacBook Air (15", M2, 2023)

Før du begynder

Fjern følgende dele, før du begynder:

Værktøj

  • Justerbar momentnøgle (10-34 Ncm)

  • Tape til I/O-inddækningsstik

  • Nylonværktøj (sort pind)

  • Momentnøgle (blå, 0,65 kgf cm)

  • Halvmåneformet Torx Plus 3IP 44 mm-bit

  • Torx Plus 3IP-bit

  • Torx Plus 5IP 50 mm-bit

  • USB-C-kabel til MagSafe 3

Fjernelse

  1. Brug den flade ende af den sorte pind til at trække det nederste højre hjørne af tapen til I/O-inddækningsstikket op. Træk tapen af input/output-inddækningsstikket (I/O). Kassér tapen.

  2. Brug den blå momentnøgle og den halvmåneformede 3IP-bit til at fjerne de tre 3IP-skruer (923-08925) fra I/O-inddækningsstikket. Fjern inddækningen, og gem den til genmontering.

  3. Brug den flade ende af den sorte pind til at løfte enden af flexkablet til MagSafe 3-kortet af stikket.

  4. Løft enden af flexkablet til MagSafe 3-kortet (1), og brug den flade ende af den sorte pind til at løsne flexkablets klæbemiddel. Træk derefter flexkablet af topkabinettet (2).

  5. Brug derefter den justerbare momentnøgle (10-34 Ncm) og 3IP-bitten til at fjerne de to 3IP-skruer (923-08976) fra kilen til MagSafe 3-kortet.

  6. Brug den justerbare momentnøgle og 5IP-bitten til at fjerne de to 5IP-skruer (923-08977) fra MagSafe 3-kortet.

  7. Skub kilen ud af topkabinettet, og gem den til genmontering.

  8. Løft MagSafe 3-kortet ud af topkabinettet.

Genmontering

  1. Hvis du installerer et nyt MagSafe 3-kort, skal du fortsætte til trin 2. Hvis du geninstallerer det eksisterende MagSafe 3-kort, skal du fortsætte til trin 3.

  2. Fjern den selvklæbende bagside fra flexkablet til MagSafe 3-kortet.

  3. Placer MagSafe 3-kortet i topkabinettet.

  4. Placer kilen til MagSafe 3-kortet i topkabinettet.

  5. Brug den justerbare momentnøgle (10-34 Ncm) og 5IP-bitten til at geninstallere de to 5IP-skruer (923-08977) delvist i MagSafe 3-kortet.

  6. Brug den justerbare momentnøgle og 3IP-bitten til at geninstallere de to 3IP-skruer (923-08976) delvist i kilen til 3-kortet.

  7. Sæt MagSafe 3-enden af USB-C-kablet til MagSafe 3 i MagSafe 3-porten for at sikre, at det sidder rigtigt.

    •  Fare: Sørg for, at USB-C-kablet til MagSafe 3 ikke er tilsluttet strøm.

  8. Indstil momentværdien for den justerbare momentnøgle til 10 Ncm. Brug den flade ende af den sorte pind til at skubbe og holde MagSafe 3-kortets kile mod topkabinettet. Brug den justerbare momentnøgle og 3IP-bitten til at geninstallere de to 3IP-skruer helt i kilen.

  9. Indstil momentværdien for den justerbare momentnøgle til 17,5 Ncm. Brug den justerbare momentnøgle og 5IP-bitten til at geninstallere de to 5IP-skruer (1) helt i MagSafe 3-kortet.

  10. Tag USB-C-kablet til MagSafe 3 ud af MagSafe 3-porten (2).

  11. Brug den flade ende af den sorte pind til at skubbe og holde MagSafe 3-kortets flexkabel mod MagSafe 3-kortet (1). Tryk enden af flexkablet fast til stikket (2).

  12. Tryk på MagSafe 3-kortets flexkabel, og hold det nede i 30 sekunder for at fastgøre det til topkabinettet.

  13. Placer I/O-inddækningsstikket over enderne af flexkablerne.

  14. Brug den blå momentnøgle og 3IP-bitten til at geninstallere de tre 3IP-skruer (923-08925) i I/O-inddækningsstikket.

  15. Fjern bagsiden fra tapen til I/O-inddækningsstikket. Placer derefter tapen langs den højre kant af I/O-inddækningsstikket som vist.

    •  Forsigtig: Sørg for, at tapen til I/O-inddækningsstikket ikke går ud over kanten af inddækningen.

  16. Tryk langs hele tapen til I/O-inddækningsstikket for at fastgøre den til I/O-inddækningsstikket.

  17. Træk det øverste venstre hjørne af den selvklæbende foring lidt tilbage. Rul derefter langsomt foringen af tapen til I/O-inddækningsstikket.

Geninstaller følgende del for at fuldføre genmonteringen:

Udgivelsesdato: