Lydkort til MacBook Air (15", M2, 2023)

Før du begynder

Fjern følgende dele, før du begynder:

Værktøj

  • Justerbar momentnøgle (10-34 Ncm)

  • EarPods med 3,5 mm hovedtelefonstik

  • ESD-sikret pincet

  • Nylonværktøj (sort pind)

  • Momentnøgle (blå, 0,65 kgf cm)

  • Halvmåneformet Torx Plus 3IP 44 mm-bit

  • Torx Plus 5IP 50 mm-bit

Vigtigt

Hvis du fjerner lydkortet, skal du installere et nyt.

Fjernelse

  1. Brug den sorte pind til at vippe skumpuden op på inddækningsstikket til lydkortet (1).

  2. Brug den blå momentnøgle og 3IP-bitten til at fjerne 3IP-skruen (923-08925) (2) fra inddækningen. Fjern inddækningen, og gem den til genmontering.

  3. Brug den flade ende af den sorte pind til at løfte enden af lydkortets flexkabel af stikket.

  4. Brug den flade ende af den sorte pind til at løfte enden af flexkablet til lågets vinkelsensor af stikket.

  5. Fjern forsigtigt lydkortets flexkabel fra topkabinettet.

  6. Brug den justerbare momentnøgle (10-34 Ncm) og 5IP-bitten til at fjerne de to 5IP-skruer (923-08924) fra lydkortet.

  7. Spred spidserne på den ESD-sikre pincet, og skub den ene spids ind under stikket til lågets vinkelsensor for at løsne klæbemidlet.

    • Bemærk: Klæbemidlet under stikket til lågets vinkelsensor er meget stærkt.

  8. Vip derefter lydkortet op, og fjern det fra topkabinettet.

  9. Brug den sorte pind og en ESD-sikret pincet til at fjerne eventuelle rester af klæbemiddel eller resterende dele af stikket til lågets vinkelsensor fra topkabinettet. Lag af stikket til lågets vinkelsensor kan delaminere under fjernelse.

Genmontering

  1. Fjern den selvklæbende bagside fra stikket til lågets vinkelsensor på lydkortet.

    • Vigtigt: Fjern ikke den selvklæbende bagside fra lydkortets flexkabel.

  2. Anbring lydkortet i topkabinettet (1).

    • Vigtigt: Sørg for, at flexkablet til lågets vinkelsensor (2) ikke er fastklemt under stikket til lågets vinkelsensor (3) på lydkortet.

  3. Brug den justerbare momentnøgle (10-34 Ncm) og 5IP-bitten til at geninstallere de to 5IP-skruer (923-08924) delvist i lydkortet.

  4. Sæt EarPods i 3,5 mm stikket til hovedtelefoner (1) for at sikre justeringen af lydkortet. Tilpas placeringen af lydkortet, indtil stikket er nemt at indsætte og fjerne.

  5. Indstil momentværdien på den justerbare momentnøgle til 16 Ncm. Brug den justerbare momentnøgle og 5IP-bitten til at geninstallere de to 5IP-skruer (2) helt.

    • Bemærk: Du kan tage stikket ud af EarPods nu, eller når du har gennemført alle genmonteringstrin.

  6. Kontroller, at stikket til lågets vinkelsensor flugter med skærmhængslet og kanten af topkabinettet som vist.

    • Vigtigt: Hvis stikket til lågets vinkelsensor ikke er placeret korrekt, skal de to 5IP-skruer løsnes. Juster placeringen af stikket til lågets vinkelsensor, og gentag genmonteringstrin 4 til 6.

  7. Tryk enden af flexkablet til lågets vinkelsensor fast til stikket til lågets vinkelsensor på bundkortet. Tryk og hold nede i 30 sekunder for at aktivere klæbemidlet.

  8. Brug en ESD-sikret pincet til at fjerne den selvklæbende bagside fra lydkortets flexkabel.

  9. Juster placeringen af lydkortets flexkabel efter behov (1). Tryk derefter enden af flexkablet fast på stikket (2).

  10. Brug den flade ende af den sorte pind til forsigtigt at løfte lydkortets flexkabel, og placer bøjningen på 90 grader i flexkablet ud for stikket på interposer-boardet.

  11. Kontroller, at bøjningen på 90 grader i lydkortets flexkabel er placeret ud for lydkortets stik på interposer-boardet (1). Tryk derefter på og hold flexkablet nede i 30 sekunder for at fastgøre det på topkabinettet (2).

  12. Tryk enden af lydkortets flexkabel fast til stikket for at sikre, at det ikke blev løsnet under justeringen af flexkablet.

  13. Anbring inddækningsstikket til lydkortet over enden af flexkablet.

    • Vigtigt: Læg mærke til placeringen af inddækningsstikket til lydkortet på billedet nedenfor. Sørg for, at inddækningskanten er placeret under kølepladen, og at skumdækslet er placeret oven på kølepladen.

  14. Brug den flade ende af den sorte pind til at vippe skummet op på inddækningsstikket til lydkortet (1).

  15. Brug den blå momentnøgle og Torx Plus 3IP-bitten til at geninstallere en 3IP-skrue (923-08925) (2) i inddækningsstikket til lydkortet.

Geninstaller følgende dele for at fuldføre genmonteringen:

Udgivelsesdato: