Blæser til Mac Pro (2023) og Mac Pro (rack, 2023)

Før du begynder

Fjern følgende dele, før du begynder:

Værktøj

  • Justerbar momentnøgle (0,3-1,2 Nm)

  • Nylonværktøj (sort pind)

  • Torx Plus 8IP 89 mm-bit

Fjernelse

  1. Skub låsen på det nederste SSD-moduldæksel til venstre (1), og træk det nederste SSD-moduldæksel mod dig (2) for at fjerne det fra computeren. Gem det nederste SSD-moduldæksel til genmontering.

  2. Tryk på toppen og bunden af blæserkanalen for at frigøre venstre side af blæserkanalen.

  3. Tryk på de to viste områder for at frigøre de to klips på blæserkanalens højre kant.

  4. Fjern blæserkanalen fra computeren.

  5. Drej computeren 180 grader, så bundkortet vender mod dig. Brug den justerbare momentnøgle på 0,3-1,2 Nm og 8IP-bitten til at løsne de tre 8IP-skruer i bundkortet helt.

    • Bemærk: Skruerne er synlige gennem hullerne i bundkortet og forbliver på plads, når de løsnes helt.

  6. Træk bundkortets afstiver til venstre for at skabe frirum til blæseren (1). Drej derefter blæseren ud af computeren som vist (2).

    • Bemærk: Hvis blæseren ikke bevæger sig frit, skal du gentage trin 5. Fjern derefter blæseren.

Genmontering

  1. Efterse blæserkontaktens fjedre for skader.

    • Vigtigt: Hvis blæserkontaktens fjedre er beskadiget, skal du udskifte bundkortet.

  2. Sørg for, at den ovale gennemføring ikke er i klemme eller stikker ud. Hvis gennemføringen er i klemme eller stikker ud, skal du bruge den sorte pind til at placere den korrekt.

  3. Sæt monteringsstiften på blæseren i den ovale gennemføring på bundkortet, og anbring blæseren i computeren.

  4. Træk bundkortets afstiver til venstre (1), og skub derefter blæseren, indtil den flugter med bundkortet (2).

  5. Hold blæseren, så den flugter med bunden og siden af bundkortet. Brug den justerbare momentnøgle (0,3-1,2 Nm) og 8IP-bitten til delvist at genmontere en 8IP-skrue på den anden side af bundkortet.

  6. Fortsæt med at holde blæseren, så den flugter med bunden og siden af bundkortet. Brug den justerbare momentnøgle og 8IP-bitten til at spænde de to resterende 8IP-skruer delvist.

  7. Indstil momentværdien på den justerbare momentnøgle til 0,5 Nm. Brug den justerbare momentnøgle og 8IP-bitten til at genmontere de tre 8IP-skruer helt i bundkortet.

  8. Isæt de to klips på venstre side af blæserkanalen i hullerne på bundkortet.

  9. Klem toppen og bunden af blæserkanalen sammen for at sætte tapkrogen på venstre side af blæserkanalen i hullet i bundkortet.

  10. Skub låsen på det nederste SSD-moduldæksel til venstre (1). Placer det nederste SSD-moduldæksel over åbningen. Skub derefter venstre kant af det nederste SSD-moduldæksel for at låse det på plads (2).

Geninstaller følgende dele for at fuldføre genmonteringen:

Udgivelsesdato: