Bundkort til MacBook Pro (14", M3, nov. 2023)
Før du begynder
Advarsel
Læs Batterisikkerhed, og følg retningslinjerne for arbejdsområde og batterihåndtering, før du begynder.
Fjern følgende dele, før du begynder:
Værktøj
Stjerneskruetrækker nr. 00
Bemærk: Kun påkrævet ved montering af et nyt bundkort.
Justerbar momentnøgle (0,3-1,2 Nm) (923-0735)
Justerbar momentnøgle (10-34 Ncm) (923-02995)
ESD-sikret pincet
Kapton-tape
Nylonværktøj (sort pind)
Momentnøgle (blå, 0,65 kgf cm) (923-0448)
Halvmåneformet Torx Plus 3IP 44 mm-bit (923-08468)
Torx Plus 5IP 50 mm-bit (923-08673)
Torx T6-sikkerhedsbit (923-00304)
Se en komplet liste over nødvendigt værktøj til alle reparationer.
Forsigtig
Denne procedure kræver Systemkonfiguration. Når du har gennemført alle trin til fjernelse og genmontering, kan du se, hvordan du starter processen for Systemkonfiguration.
Hvis du installerer et nyt bundkort, skal du også installere et nyt Touch ID-kort.
Afmontering
Brug den blå momentnøgle og 3IP-bitten til at fjerne de 15 3IP-skruer fra følgende syv inddækninger:
To 3IP-skruer (923-07034) fra inddækningsstikket til Touch ID-kortet (1)
Fire 3IP-skruer (923-06854) fra inddækningsstikkene til skærmen (2, 3)
To 3IP-skruer (923-06854) fra inddækningsstikket til lågets vinkelsensor (4)
To 3IP-skruer (923-06854) fra inddækningsstikket til MagSafe 3-kortet (5)
Tre 3IP-skruer (923-06854) fra inddækningsstikket til USB-C-kortene (6)
To 3IP-skruer (923-06854) fra inddækningsstikket til lydkortet (7)
Fjern de syv inddækninger, og gem dem til genmontering.
Brug den sorte pind til at løfte enderne på de følgende ni flex-kabler af stikkene på bundkortet:
Flex-kabel til Touch ID-kort (1)
Flex-kabel til baggrundslys i skærm (2)
Flex-kabel til FaceTime HD-kamera (3)
Flex-kabel til eDP (4)
Flex-kabel til lågets vinkelsensor (5)
Flex-kabel til MagSafe 3-kort (6)
Flex-kabler til USB-C-kort (7, 8)
Flex-kabel til lydkort (9)
Fjern forsigtigt Touch ID-kortets flex-kabel fra bundkortet.
Løft kabelklipsene til skærmen af topkabinettets indvendige ramme. Fold dem forsigtigt tilbage over kanten af topkabinettet, så du kan se dæmperne til skærmkablet nedenunder.
Løft dæmperne til skærmkablet ud af topkabinettet. Gem dem til genmontering.
Træk forsigtigt polyesterfilmen på enden af blæserens flex-kabel (1) tilbage. Brug derefter den sorte pind til at vippe låseenheden på stikket (2) op.
Spred enderne på den ESD-sikrede pincet, og indsæt den ene ende under blæserens flex-kabel. Skub forsigtigt pincettens spids ind under flex-kablet for at løsne klæbemidlet mellem flex-kablet og bundkortet.
Forsigtig
Hold pincetten parallelt med bundkortets overflade for at forhindre, at det bliver beskadiget.
Rør ikke ved nogen af de små komponenter på bundkortet eller blæserens flex-kabel.
Skub enden af blæserens flex-kabel ud af stikket.
Fjern forsigtigt polyesterfilmen fra enderne af de følgende fem flex-kabler:
Flex-kabel til mikrofon (1)
Flex-kabel til venstre højttaler (2)
Flex-kabel til tastaturets baggrundslys (3)
Flex-kabel til tastatur (4)
Flex-kabel til højre højttaler (5)
Brug den sorte pind til at vippe låseenhederne op på de fem flex-kabler (1-5). Skub derefter enderne på flex-kablerne ud af stikkene.
Brug den justerbare momentnøgle (10-34 Ncm) og Torx Plus 5IP-bitten til at fjerne de følgende otte 5IP-skruer fra bundkortet:
To 5IP-skruer (923-10092) (1)
To 5IP-skruer (923-07039) (2)
To 5IP-skruer (923-07037) (3)
To 5IP-skruer (923-08687) (4)
Brug den justerbare momentnøgle (0,3-1,2 Nm) og Torx T6-sikkerhedsbitten til at fjerne de følgende tre T6-skruer fra bundkortet:
To T6-skruer (923-10091) (1)
Én T6-skrue (923-10090) (2)
Brug den blå momentnøgle og 3IP-bitten til at fjerne de to 3IP-skruer (923-10089) fra bundkortet.
Fjern dækslet til ventilationskanalen fra blæseren (1). Fold derefter forsigtigt dækslet til ventilationskanalen og flex-kablerne tilbage. Brug Kapton-tape til at holde dem tilbage som vist.
Forsigtig
Undgå at strække flex-kablerne. Fastgør dem løst med tape, så du nemt kan løfte bundkortet.
Fastgør ikke pegefeltets og BMU'ens flex-kabler (2) med tape.
Brug den sorte pind til at løfte kanten af bundkortet en anelse som vist.
Hold på siderne af bundkortet, og vip det forsigtigt op (1). Skub derefter bundkortet ud af topkabinettet (2). Brug den sorte pind til at holde på pegefeltets og BMU'ens flex-kabler (3), mens du fjerner bundkortet.
Forsigtig
Fjern ikke kølepladen fra bundkortet.
Genmontering
Forsigtig: Hvis du monterer et nyt bundkort, skal du ikke kassere emballagen og afstiverne. Emballagen og afstiverne skal bruges til det originale bundkort før returnering til Apple Service for at undgå skader under forsendelsen.
Vigtigt:
Følg trinnene til fjernelse og genmontering for at montere et nyt Touch ID-kort.
Brug stjerneskruetrækker nr. 00 til at løsne de tre stjerneskruer nr. 00 helt fra den øverste afstiver på det nye bundkort.
Løft den øverste afstiver af det nye bundkort, og læg den til side.
Løft det nye bundkort af den nederste afstiver, og læg det til side.
Anbring det originale bundkort over den nederste afstiver. Sørg for, at skruehullerne i bundkortet flugter med skruehullerne i den nederste afstiver.
Bemærk: Den nederste afstiver er mærket "BR"
Anbring den øverste afstiver på det originale bundkort. Sørg for, at skruehullerne i den øverste afstiver flugter med skruehullerne i det originale bundkort.
Bemærk: Den øverste afstiver er mærket "TR"
Brug stjerneskruetrækker nr. 00 til at genmontere de tre stjerneskruer nr. 00 helt.
Vigtigt: Skruerne i den øverste afstiver monteres via skruehullerne på bundkortet og ind i skruehullerne i den nederste afstiver.
Anbring det originale bundkort i den ESD-sikrede genbrugsemballage.
Anbring det emballerede bundkort i skumbeholderen.
Luk og forsegl kassen. Send kassen til Apple-service.
Sørg for, at dækslet til ventilationskanalen og flex-kablerne er foldet tilbage og fastgjort til topkabinettet med Kapton-tape.
Brug den sorte pind til at folde pegefeltets og BMU'ens flex-kabler (1) tilbage. Hold bundkortet i kanterne. Vip kanten af bundkortet nedad for at placere det i topkabinettet (2). Sænk derefter bundkortet helt ned i topkabinettet (3).
Fjern forsigtigt Kapton-tapen fra dækslet til ventilationskanalen og flex-kablerne. Anbring dækslet til ventilationskanalen, og tryk på det for at fastgøre det til kølepladen (1).
Lad T6-sikkerhedsbitten sidde i den justerbare momentnøgle (0,3-1,2 Nm). Indstil momentværdien til 0,4 Nm. Brug derefter den justerbare momentnøgle og T6-sikkerhedsbitten til at genmontere de tre T6-skruer i den viste rækkefølge:
Én T6-skrue (923-10091) (1)
Én T6-skrue (923-10091) (2)
Én T6-skrue (923-10090) (3)
Brug den blå momentnøgle og 3IP-bitten til at genmontere de to 3IP-skruer (923-10089).
Sæt 5IP-bitten i den justerbare momentnøgle (10-34 Ncm). Indstil momentværdien til 20,5 Ncm. Brug derefter den justerbare momentnøgle og 5IP-bitten til at genmontere de følgende 5IP-skruer:
Én 5IP-skrue (923-10092) (1)
To 5IP-skruer (923-07037) (2)
To 5IP-skruer (923-08687) (3)
Lad 5IP-bitten sidde i den justerbare momentnøgle (10-34 Ncm). Indstil momentværdien til 17,5 Ncm. Brug derefter den justerbare momentnøgle og 5IP-bitten til at genmontere én 5IP-skrue (923-10092).
Lad 5IP-bitten sidde i den justerbare momentnøgle (10-34 Ncm). Indstil momentværdien til 28 Ncm. Brug derefter den justerbare momentnøgle og 5IP-bitten til at genmontere to 5IP-skruer (923-07039).
Skub kun den foldede del af skærmens flex-kabler (den del af flex-kablet, der er tættest på skærmen) ind i mellemrummet mellem skærmen og den indvendige ramme.
Placer dæmperne til skærmkablet i den indvendige ramme og over bøjningerne i skærmens flex-kabler som vist.
Juster klipsene til skærmens flex-kabler rundt om kanten af dæmperne til skærmkablet (1). Indsæt derefter skærmens flex-kabler i mellemrummet mellem den indvendige ramme og bundkortet (2).
Tryk klipsene til skærmens flex-kabler ned over dæmperne og fast på den indvendige ramme.
Tryk enderne af de tre flex-kabler til skærmen fast på stikkene på bundkortet.
Skub enderne af følgende seks flex-kabler ind i stikkene:
Flex-kabel til mikrofon (1)
Flex-kabel til venstre højttaler (2)
Flex-kabel til blæser (3)
Flex-kabel til tastaturets baggrundslys (4)
Flex-kabel til tastatur (5)
Flex-kabel til højre højttaler (6)
Brug den flade ende af den sorte pind til at vippe låseenhederne ned. Tryk derefter polyesterfilmen fast på enderne af de seks flex-kabler (1-6).
Tryk på blæserens flex-kabel, og hold det nede i 15 sekunder for at fastgøre det til bundkortet.
Tryk enderne af de følgende fem flex-kabler fast på stikkene på bundkortet:
Flex-kabel til vinkelsensor til låg (1)
Flex-kabel til MagSafe 3-kort (2)
Flex-kabler til USB-C-kort (3, 4)
Flex-kablet til lydkortet (5)
Tryk enden af Touch ID-kortets flex-kabel fast til stikket på bundkortet.
Anbring følgende syv inddækninger over stikkene på bundkortet:
Inddækningsstik til Touch ID-kort (1)
Inddækningsstik til skærm (2)
Inddækningsstik til skærm (3)
Inddækningsstik til lågets vinkelsensor (4)
Inddækningsstik til MagSafe 3-kort (5)
Inddækningsstik til venstre USB-C-kort (6)
Vigtigt: Sørg, at den polstrede side af venstre USB-C-kortstikkene vender opad som vist.
Inddækningsstik til lydkort (7)
Brug den blå momentnøgle og 3IP-bitten til at genmontere 15 3IP-skruer i de syv inddækninger (1-7).
To 3IP-skruer (923-07034) (1)
13 3IP-skruer (923-06854) (2-7)
Tryk på Touch ID-kortets flex-kabel i 15 sekunder for at fastgøre det til bundkortet.
Genmonter følgende dele for at fuldføre genmonteringen:
Forsigtig
Når du har gennemført alle trin til fjernelse og genmontering, kan du se, hvordan du starter Systemkonfiguration-processen.