Strømforsyning til Mac mini (2023 med M2 Pro)
Før du begynder
Fjern følgende dele, før du begynder:
Værktøj
Justerbar momentnøgle (0,3-1,2 Nm)
Justerbar momentnøgle (10-34 Ncm)
ESD-sikret pincet
Lineal (cm)
Nylonværktøj (sort pind)
Torx T6 70 mm-bit
Torx T8 70 mm-bit
Vigtigt
Denne procedure kræver nyt klæbemiddel til samleskinnen, som følger med en ny strømforsyning og et nyt kabinet. Delen kan ikke bestilles separat.
Fjernelse
Brug den flade ende af den sorte pind til at løfte et hjørne af tappen på samleskinnens klæbemiddel (1). Brug derefter en ESD-sikret pincet til forsigtigt at fjerne tappen fra toppen af samleskinnen (2).
Forsigtig: Sørg for ikke at ødelægge isoleringen på samleskinnen, når du fjerner tappen. Hvis isoleringen beskadiges, skal samleskinnen udskiftes.
Hold i tappen for at trække resten af samleskinnens klæbemiddel af bunden af samleskinnen som vist.
Brug den justerbare momentnøgle (0,3-1,2 Nm) og Torx T8 70 mm-bitten til at fjerne blæserens to T8-afstandsskruer (923-08146).
Brug en ESD-sikret pincet til at tage fat i den flade ende af fastholdelsesclipsen til indløbet (vekselstrøm), og skub den til venstre. Fjern derefter clipsen, og gem den til genmontering.
Træk inddækningen til indløbet af indløbet. Gem inddækningen til genmontering.
Drej indløbet 90 grader mod uret.
Brug momentnøglen (10-34 Ncm) og Torx T6 70 mm-bitten til at fjerne de tre T6-skruer (923-02796) fra strømforsyningen.
Flyt strømforsyningen en anelse mod midten af kabinettet (1). Skub derefter strømforsyningen ud af kabinettet (2).
Bemærk: Løft om nødvendigt samleskinnen en anelse, så den går fri af kabinettet.
Forsigtig: Undgå at beskadige statusindikatorlampens flex-kabel, mens du fjerner strømforsyningen.
Hvis du monterer en ny strømforsyning, skal du bruge den justerbare momentnøgle (0,3-1,2 Nm) og Torx T8 70 mm-bitten til at fjerne de to T8-skruer (923-08141) fra samleskinnen. Gem samleskinnen til genmontering.
Genmontering
Vigtigt
Find de to riller i nærheden af den forreste kant på kabinettets indre, før du begynder at genmontere strømforsyningen. I genmonteringstrin 11 skal du sørge for at dreje indløbet ind i bagrillen.
Vigtigt
Hvis du genmonterer den oprindelige strømforsyning, skal du gå til genmontering trin 3.
Indsæt Torx T8 70 mm-bitten i den justerbare momentnøgle (0,3-1,2 Nm). Indstil momentværdien til 0,85 Nm.
Brug den justerbare momentnøgle (0,3-1,2 Nm) og Torx T8 70 mm-bitten til at installere de to T8-skruer (923-08141) i den nye samleskinne.
Fjern et stykke klæbemiddel på samleskinnen fra den hvide selvklæbende bagside.
Vend strømforsyningen om. Brug en lineal (cm) til at måle 31 mm fra samleskinnens yderste kant. Placer samleskinnens klæbemiddel som vist. Tryk derefter klæbemidlet fast på samleskinnen.
Fold den blå udløserforing langs den perforerede linje og over den røde udløserforing som vist.
Vend strømforsyningen om, og skub den helt ind i kabinettet (1). Tryk derefter strømforsyningen mod højre side af kabinettet (2).
Vigtigt: Når du placerer strømforsyningen i kabinettet, skal du holde statusindikatorlampens flex-kabel nede for at sikre, at det føres under samleskinnen. Fortsæt ikke til trin 7, medmindre flex-kablet ligger korrekt.
Indsæt Torx T6 70 mm-bitten i den justerbare momentnøgle (10-34 Ncm). Indstil momentværdien til 29,5 Ncm.
Brug den justerbare momentnøgle og Torx T6 70 mm-bitten til at geninstallere de tre T6-skruer (923-02796) i strømforsyningen.
Indsæt Torx T8 70 mm-bitten i den justerbare momentnøgle (0,3-1,2 Nm). Indstil momentværdien til 0,7 Nm.
Brug den justerbare momentnøgle og Torx T8 70 mm-bitten til at geninstallere blæserens to T8-afstandsskruer (923-08146) i kabinettet.
Drej indløbet 90 grader med uret ind i bagrillen.
Placer inddækningen til indløbet, så skumisoleringen er på bunden. Skub derefter inddækningen ind på indløbet.
Brug en ESD-sikret pincet til at tage fat i den flade ende af fastholdelsesclipsen til indløbet. Skub derefter clipsen ind under indløbet.
Udfør genmonteringstrin 1 til 12 i bundkort proceduren for geninstallering af bundkortet. Fortsæt derefter til trin 15 nedenfor.
Brug en ESD-sikret pincet til at fjerne den røde udløserforing fra samleskinnens selvklæbende tap.
Brug den sorte pind til at folde den selvklæbende tap tilbage på samleskinnen (1). Tryk derefter på tappen for at sætte den fast på samleskinnen (2).
Brug en ESD-sikret pincet til at fjerne den blå udløserforing fra samleskinnens klæbemiddel.
Tryk på samleskinnen som vist for at aktivere klæbemidlet.
Geninstaller følgende dele for at fuldføre genmonteringen: