Lyt med Tilpasset rumlig lyd til AirPods og Beats
Med Tilpasset rumlig lyd kan du bruge TrueDepth-kameraet på din iPhone til at oprette en personlig profil til rumlig lyd, som leverer en lytteoplevelse, der er tilpasset til dig.
Du skal bruge følgende
Du kan indstille Tilpasset rumlig lyd med en iPhone med iOS 16 eller en nyere version og TrueDepth-kameraet.
Når du har logget ind med din Apple-konto, kan du bruge Tilpasset rumlig lyd på disse enheder:
AirPods Pro 1 eller 2, AirPods Max, AirPods 3 eller nyere, Beats Fit Pro, Beats Solo 4 eller Beats Studio Pro
Audiovisuelt indhold fra en understøttet app
En iPhone eller med iOS 16 eller nyere, en iPad med iPadOS 16.1 eller nyere, et Apple Watch med watchOS 9 eller nyere, et Apple TV med tvOS 16 eller nyere eller en Mac-computer med Apple Silicon og macOS Ventura eller nyere, eller en Vision Pro med den nyeste version af visionOS
Indstil Tilpasset rumlig lyd
Med dine AirPods eller Beats tilsluttet din iPhone skal du gå til Indstillinger > [din enhed med Rumlig lyd aktiveret] > Tilpasset rumlig lyd > Tilpas rumlig lyd. På din Vision Pro skal du gå til Indstillinger > Bluetooth, og derefter slå Tilpasset rumlig lyd til.
Hvis du vil optage dig set forfra, skal du holde din iPhone ca. 30 cm lige frem foran dig. Placer dit ansigt i kamerarammen, og bevæg derefter langsomt dit hoved i en cirkel for at vise dit ansigt fra alle vinkler. Tryk på Fortsæt.
For at tage et billede af dit højre øre skal du holde din iPhone i din højre hånd. Flyt din højre arm 45 grader til højre, og drej derefter dit hoved langsomt til venstre. For at tage et billede af dit venstre øre skal du holde din iPhone i din venstre hånd. Flyt din venstre arm 45 grader til venstre, og drej derefter dit hoved langsomt til højre. Lyd og visuelle signaler hjælper dig med at afslutte indstillingen.
Slå Tilpasset rumlig lyd fra
Med dine AirPods eller Beats forbundet til din iPhone skal du gå til Indstillinger > [din enhed med Rumlig lyd slået til] > Tilpasset rumlig lyd > Stop med at bruge Tilpasset rumlig lyd. På din Vision Pro skal du gå til Indstillinger > Bluetooth, og derefter slå Tilpasset rumlig lyd til.
Sikkerhedsregler
De kameradata, der bruges til at udvikle din profil, behandles udelukkende på din enhed, og billederne gemmes ikke. Din personlige profil for Rumlig lyd synkroniseres på tværs af dine Apple-enheder ved hjælp af end-to-end-kryptering, hvis du bruger iCloud, og disse data kan ikke læses af Apple.