Hvis du får vist fejl 9, 4005, 4013 eller 4014, når du gendanner din iPhone, iPad eller iPod touch
Der vises muligvis en af følgende fejlmeddelelser på din computer, når du forsøger at opdatere eller gendanne iPhone, iPad eller iPod touch.
En af disse meddelelser kan vises, hvis din enhed afbryder forbindelsen under opdateringen, eller hvis din computer mister forbindelsen til enheden under gendannelsen:
iPhone [enhedsnavn] kunne ikke gendannes. Der opstod en ukendt fejl (9).
iPhone [enhedsnavn] kunne ikke gendannes. Der opstod en ukendt fejl (4005).
iPhone [enhedsnavn] kunne ikke gendannes. Der opstod en ukendt fejl (4013).
iPhone [enhedsnavn] kunne ikke gendannes. Der opstod en ukendt fejl (4014).
Opdater din enhed
Opdater din Mac til den nyeste version af macOS eller nyeste version af iTunes.
Tving din enhed til at genstarte:
iPad-modeller uden knappen Hjem: Tryk på lydstyrkeknappen nærmest den øverste knap, og slip den hurtigt igen. Tryk på lydstyrkeknappen længst væk fra den øverste knap, og slip den hurtigt igen. Tryk på den øverste knap, og hold den inde, indtil enheden genstarter. Hvis du ikke er sikker, kan du tjekke, hvilke knapper du skal trykke på for at genstarte din iPad.
iPhone 8 eller en nyere model: Tryk på knappen Lydstyrke op, og slip den hurtigt igen. Tryk på knappen Lydstyrke ned, og slip den hurtigt igen. Tryk på sideknappen, og hold den inde, indtil Apple-logoet vises.
iPhone 7, iPhone 7 Plus, og iPod touch (7. generation): Hold sideknappen (eller den øverste knap) og knappen Lydstyrke ned nede. Slip, når Apple-logoet vises.
iPad-modeller med knappen Hjem, iPhone 6s eller en tidligere model og iPod touch (6. generation) eller en tidligere model: Hold sideknappen (eller den øverste knap) og knappen Hjem nede, indtil Apple-logoet vises.
Slut din enhed til computeren via et USB-kabel. Find din enhed på din computer.
Når du får valget mellem at opdatere eller gendanne, skal du klikke på Opdater i stedet for Gendan. Dette geninstallerer softwaren og bevarer dine personlige data.
Løs problemer med opdatering og gendannelse
Hvis din enhed starter i gendannelsesfunktion under en opdatering, skal du gendanne den i stedet for at opdatere den. Når gendannelsen er fuldført, skal du indstille din enhed fra en sikkerhedskopi.
Hvis der stadig vises en fejl under opdateringen:
Søg efter opdateringer til din Mac eller PC. Hvis du genstarter din computer i forbindelse med en opdatering, skal du søge efter opdateringer igen, når du har genstartet.
Prøv at gendanne din enhed med et andet USB-kabel.
Prøv at gendanne din enhed på en anden computer.
Hvis du stadig får vist fejl 9, 4005, 4013 eller 4014, når du gendanner din enhed, kan du kontakte os.
Få mere at vide om andre opdaterings- og gendannelsesfejl.