Hvis din iPhone fryser ved Apple-logoet

Når du gendanner eller migrerer din iPhone med iOS 13 eller nyere, vises Apple-logoet og statuslinjen muligvis i over en time. Gør følgende.

  1. Kontroller, at statuslinjen på din iPhone-skærm ikke har bevæget sig i mindst en time.

  2. Hvis statuslinjen ikke har bevæget sig i mere end en time, skal du slutte din enhed til en computer. Sæt den derefter i gendannelsesfunktion:

    • iPhone 8 og nyere modeller:

      1. Tryk på knappen Lydstyrke op, og slip den igen.

      2. Tryk på knappen Lydstyrke ned, og slip den igen.

      3. Tryk på sideknappen, og hold den inde. Bliv ved med at holde sideknappen nede, indtil du ser skærmen for gendannelse.

    • iPhone 7 og iPhone 7 Plus:

      1. Tryk på knapperne Lydstyrke ned og Vågeblus til/fra, og hold dem inde.

      2. Bliv ved med at trykke på knappen Lydstyrke ned, indtil du ser skærmen for gendannelse.

    • iPhone 6s og tidligere:

      1. Tryk på knapperne Vågeblus til/fra og Hjem, og hold dem inde.

      2. Bliv ved med at holde knappen Hjem nede, indtil du ser skærmen for gendannelse.

  3. På en Mac med macOS Catalina 10.15 eller en nyere version: Åbn Finder. På en Mac med macOS Mojave 10.14 eller tidligere skal du åbne iTunes. Hvis du bruger en PC, skal du bruge den nyeste version af appen Apple Devices eller iTunes. Når du bliver bedt om at opdatere eller gendanne, skal du vælge Opdater. Dette opdaterer enheden til den nyeste version af iOS. Hvis du vælger Gendan, slettes din iPhone.

Har du brug for mere hjælp?

Fortæl os mere om, hvad der sker, så foreslår vi, hvad du kan gøre.

Få forslag.

Udgivelsesdato: