Hvis du ikke kan tilføje iCloud Mail, Kontakter eller Kalendere til Outlook

Hvis du har brug for hjælp til din iCloud Mail, Kontakter eller Kalendere i Outlook, kan du prøve disse trin. Og du kan altid se din iCloud Mail, Kontakter og Kalendere fra enhver enhed på iCloud.com.

Start med at kontrollere følgende

  1. Kontroller, at din pc opfylder iCloud-systemkravene og har forbindelse til internettet.

  2. Download iCloud til Windows Hvis du har flere Apple-id'er, som du bruger med iCloud, skal du kontrollere, at du er logget ind på iCloud til Windows med den samme konto, som du bruger på dine andre enheder.

  3. Kontroller siden Systemstatus for eventuelle kendte problemer, der påvirker iCloud Mail, Kontakter eller Kalendere.

  4. Kontroller, at dato- og tidsindstillingerne på din pc er korrekte.

  5. Lav kopier af de oplysninger, du gemmer i iCloud.

Ser du dubletter af kalendere eller dubletter af kontakter? Lær, hvordan du fjerner dublerede kalendere eller fjerner dublerede kontakter.

For at konfigurere iCloud Mail i Outlook, eller hvis du ikke bruger iCloud til Windows, skal du konfigurere tofaktorgodkendelse for dit Apple-id og logge ind på Outlook med dit brugernavn til Apple-id og en appspecifik adgangskode.

Outlook

Hvis du ikke kan se de seneste ændringer, eller hvis iCloud til Windows ikke understøtter din version af Outlook, kan du læse mere om, hvad du skal gøre.

Hvis du ikke kan se de seneste ændringer, der er foretaget i Outlook

Hvis du for nylig har foretaget ændringer i Outlook, der ikke opdateres på dine andre enheder, eller ændringer på dine andre enheder, der ikke opdateres i Outlook, skal du vælge Opdater i Outlook.

Hvis den installerede version af Outlook ikke understøttes

Hvis du modtager en fejlmeddelelse om, at den installerede version af Outlook ikke understøttes af iCloud, skal du afinstallere den version af Office, som du fik fra Windows-butikken.

Følg derefter disse trin for at installere Office 365

iCloud Mail

Hvis du har brug for hjælp til at konfigurere eller sende mail fra din iCloud Mail-konto, kan du prøve disse trin.

Hvis du har e-mails, som bliver liggende i udbakken

  1. Flyt meddelelsen fra Udbakke til mappen Kladder, eller slet den.

  2. Åbn meddelelsen i mappen Kladder eller Slettet post, og klik på Send igen.

Hvis du ikke kan sende eller modtage mail

  1. Kontroller, at du kan sende og modtage e-mail fra iCloud.com og din iPhone.

  2. Luk Outlook.

  3. Log ud af iCloud til Windows, og log ind igen.

  4. Genstart Outlook.

Hvis du stadig ikke kan sende eller modtage mail:

Hvis du vil bruge iCloud som standardkonto til at sende e-mails

Du kan ændre indstillingerne i Outlook, så dine e-mails automatisk sendes fra din iCloud-konto. Hvis du vil gøre iCloud til din standardkonto, skal du følge disse trin i Outlook 2010 eller en nyere version:

  1. Gå til Arkiv > Kontoindstillinger.

  2. Klik på Kontoindstillinger på fanen Info.

  3. Vælg din iCloud-konto på listen, og klik på Indstil som standard. Hvis du ikke kan klikke på Indstil som standard, er din iCloud-konto allerede din standardkonto.

iCloud-kontakter og -kalendere

Hvis du har brug for hjælp til kontakter og kalendere i iCloud til Windows, kan du prøve disse trin.

Slå iCloud-kontakter og -kalendere fra og til igen

  1. Luk Outlook.

  2. Åbn iCloud til Windows.

  3. Fjern markeringen i afkrydsningsfeltet for Kontakter og kalendere, og vælg Anvend.

  4. Vent et par sekunder. Vælg Kontakter og kalendere, og vælg Anvend.

  5. Åbn Outlook.

Kontroller, om iCloud Outlook-tilføjelsesprogrammet er slået til

iCloud Outlook-tilføjelsesprogrammet overfører data mellem iCloud og Outlook. Følg disse trin i Outlook 2010 eller en nyere version for at markere og slå tilføjelsesprogrammet til:

  1. Vælg menuen Filer.

  2. Klik på Indstillinger i venstre panel.

  3. Klik på Tilføjelsesprogrammer i det venstre panel på vinduet med Outlook-indstillinger.

  4. Se listen med tilføjelsesprogrammer i afsnittet Aktive tilføjelsesprogrammer. Hvis iCloud-tilføjelsesprogrammet er angivet under Inaktive eller Deaktiverede tilføjelsesprogrammer, skal du kontrollere, om Com-tilføjelsesprogrammer er valgt i rullemenuen ud for Administrer nederst i vinduet. Vælg derefter Gå.

  5. Marker afkrydsningsfeltet for iCloud Outlook-tilføjelsesprogrammet, og klik på OK.

  6. Genstart Outlook.

Sørg for, at iCloud ikke er angivet som standardkonto i Datafiler

Hvis iCloud er indstillet som standardkonto i Datafiler, synkroniseres dine data ikke mellem dine enheder.

  1. Vælg Arkiv > Oplysninger > Kontoindstillinger > Dataarkiver.

  2. Vælg en anden konto, hvis iCloud er angivet som standardkonto i kolonnen Kommentarer.

  3. Klik på Indstil som standard.

Når du har prøvet ovenstående trin, skal du genstarte din computer.

iCloud-funktioner, som fungerer anderledes i Outlook

Visse iCloud-funktioner fungerer anderledes i Outlook end på din Apple-enhed. Her er nogle tip til, hvordan du bruger Outlook sammen med iCloud til Windows.

Mail og Noter

  • Mapperne til VIP-afsendere er ikke tilgængelige i Outlook.

  • Eventuelle regler for mails, som du opretter i Outlook, er ikke tilgængelige i e-mailprogrammer til dine andre enheder eller på iCloud.com.

  • Signaturer arkiveres lokalt på din enhed. Du kan ikke se signaturer, som du opretter i Outlook, på andre enheder.

Noter er ikke et separat program. Dine noter arkiveres i en e-mailmappe.

  • Du kan finde noter, som du opretter på dine andre enheder, i denne mappe.

  • Noter, som du sender til denne mappe fra Outlook, vises ikke på dine andre enheder, men du kan se dem på alle andre computere, der bruger Outlook og iCloud til Windows, når du er logget på med det samme Apple-id.

  • Hvis du sletter noter i denne mappe, slettes de også på dine andre enheder.

Kontakter

  • Outlook importerer kun den første kontakt i et vCard-sæt.

  • Hvis du vil føje et vCard-sæt til Outlook, skal du importere sættet direkte i iCloud.com eller macOS-kontakter. Vi samler hele sættet for dig og føjer dem enkeltvis til dine kontakter.

Kalendere

  • Når du føjer kalenderbilag til en kalenderpost i Outlook, kan du ikke se dem i Kalender til iOS eller Kalender til macOS (eller omvendt).

Oplysninger om produkter, der ikke er produceret af Apple, eller uafhængige websteder, der ikke styres eller testes af Apple, leveres uden Apples anbefaling eller godkendelse. Apple påtager sig intet ansvar, hvad angår valg, ydeevne eller brug af websteder eller produkter fra andre producenter. Apple giver ingen erklæringer med hensyn til nøjagtigheden eller pålideligheden af websteder fra andre producenter. Kontakt producenten for at få flere oplysninger.

Udgivelsesdato: