Hvis du ikke kan downloade eller installere iCloud til Windows

Læs, hvad du skal gøre, hvis du ikke kan downloade, installere eller opdatere iCloud til Windows på din pc.

Hvis iCloud til Windows ikke downloades eller installeres fra Microsoft Store

Hvis du vil installere iCloud til Windows 11 eller en nyere version, skal du sørge for at:

  1. Opdatere din version af Windows til maj 2019-opdateringen eller nyere. Læs om minimumssystemkravene til iCloud til Windows.

  2. Indstil en Microsoft-konto. Du kan oprette en konto på Microsofts websted.

  3. Kend dit Apple-id og den tilknyttede adgangskode. Læs mere om, hvad du skal gøre, hvis du har glemt adgangskoden til dit Apple-id eller har brug for hjælp til at finde dit Apple-id-brugernavn.

Få oplysninger om generelle opgraderings- og installeringsrettelser ved at besøge Microsofts supportwebsted.

Hvis der vises en meddelelse om, at din computer mangler Mediefunktioner

Windows Media Player afspiller video- og lydfiler på din pc. Du skal bruge Media Player til at installere iCloud til Windows. Hvis du forsøger at downloade iCloud til Windows 11 eller en nyere version og får vist en besked om, at du skal installere Media Feature Pack for at kunne bruge iCloud, skal du vælge Download. Følg derefter vejledningen på det næste skærmbillede.

iCloud til Windows kan ikke installeres, hvis du har slået Windows Mediefunktioner fra, eller hvis din pc ikke blev leveret med Windows Media Player.

Billedtekst mangler

Aktiver Windows Media Player

  1. Gå til Kontrolpanel > Alle elementer i Kontrolpanel > Programmer og funktioner.

  2. Klik på "Slå Windows-funktioner til eller fra".

  3. Marker afkrydsningsfeltet for Mediefunktioner for at slå dem til igen.

  4. Klik på OK.

Genstart computeren, hvis du bliver bedt om det, og installer derefter iCloud til Windows.

Hvis Windows Media Player ikke fulgte med din pc

Hvis du er i Europa eller Sydkorea, og Windows Media Player ikke fulgte med din pc, kan du downloade Media Feature Pack fra Microsofts websted.

Hvis iCloud til Windows 13 genstartes, når du klikker på iCloud-adgangskoder

Hvis du har fastgjort genvejen til iCloud-adgangskoder på proceslinjen i en tidligere version af iCloud til Windows og derefter opgraderet til iCloud til Windows 13, skal du frigøre genvejen til iCloud-adgangskoder og oprette en ny genvej fra menuen Start.

Hvis meddelelsen "Kan ikke oprette forbindelse til server" vises

  1. Kontroller internetforbindelsen.

  2. Se på siden Systemstatus, om der er registreret problemer.

  3. Prøv igen senere, hvis siden er midlertidigt utilgængelig eller under vedligeholdelse.

Download den nyeste version af iCloud til Windows

Du kan downloade den seneste opdatering fra Microsoft Store.

Oplysninger om produkter, der ikke er produceret af Apple, eller uafhængige websteder, der ikke styres eller testes af Apple, leveres uden Apples anbefaling eller godkendelse. Apple påtager sig intet ansvar, hvad angår valg, ydeevne eller brug af websteder eller produkter fra andre producenter. Apple giver ingen erklæringer med hensyn til nøjagtigheden eller pålideligheden af websteder fra andre producenter. Kontakt producenten for at få flere oplysninger.

Udgivelsesdato: