Hvis Touch ID ikke virker på Mac

Hvis Touch ID på dit indbyggede tastatur eller Magic Keyboard ikke låser din Mac op, udfylder adgangskoder automatisk eller ellers ikke fungerer som forventet, så prøv disse løsninger.

Touch ID-tasten i øverste højre hjørne af et Apple Magic Keyboard.

Løsninger til tastaturer med Touch ID

Først skal du sikre dig, at du har fulgt trinnene til at opsætte og bruge Touch ID. Når du har fulgt opsætningstrinnene, og Touch ID ikke fungerer som forventet:

  • Sørg for, at dine fingre og Touch ID-sensoren er rene og tørre. Fugt, lotion, sved, olier, rifter eller tør hud kan påvirke fingeraftryksgenkendelse, herunder efter aktiviteter som motion, brusebad, svømning og madlavning. Du kan finde retningslinjer for rengøring af Touch ID på Sådan rengør du dine Apple-produkter.

  • Hvis Touch ID fungerer for nogle funktioner, men ikke for andre, skal du sørge for, at den relevante funktion er slået til i Touch ID-indstillinger.

  • Installer de nyeste macOS-opdateringer.

  • Genstart din Mac.

  • Slet dit fingeraftryk, og tilføj det igen i Touch ID-indstillinger. Du kan også tilføje og bruge et andet fingeraftryk.

Yderligere løsninger til eksterne tastaturer (Magic Keyboard-modeller med Touch ID):

  • Sørg for, at din Mac opfylder tastaturets systemkrav:

    • Magic Keyboard-modeller med USB-C-port kræver en Mac med Apple-chip og macOS Sequoia 15.1 eller nyere.

    • Magic Keyboard-modeller med en Lightning-port kræver en Mac med Apple Silicon og macOS Big Sur 11.4 eller nyere.

  • Slå tastaturet fra og til igen. Brug derefter et USB-kabel til at slutte det direkte til din Mac. Vent mindst 10 sekunder, før du forsøger at indstille eller bruge Touch ID igen.

  • Hvis problemet kun opstår, når du bruger Magic Keyboard trådløst, skal du kontrollere for trådløs interferens.

Sikkerhedspolitikker, der påvirker Touch ID

Af sikkerhedsmæssige årsager kan du blive bedt om at indtaste din adgangskode manuelt i tilfælde som disse:

  • Du har ikke logget ind på din konto, siden du sidst loggede af, herunder ved at lukke eller genstarte din Mac.

  • Du har ikke låst din Mac op i mere end 48 timer.

  • Du ændrer indstillingerne for Touch ID.

  • Dit fingeraftryk genkendes ikke fem gange i træk.

  • Din Mac indstilles til at logge automatisk ind.

Få mere at vide om andre tilfælde, der kræver adgangskode.

Har du brug for mere hjælp?

Fortæl os mere om, hvad der sker, så foreslår vi, hvad du kan gøre.

Få forslag

Udgivelsesdato: