Brug True Tone på Mac
True Tone-teknologi får billederne på din Retina-skærm og Touch Bar til at se mere naturlige ud.
True Tone-teknologien i Mac-computere, Studio Display og Apple Pro Display XDR bruger avancerede sensorer på tværs af kanaler til at justere farverne og intensiteten på skærmen og på Touch Bar ud fra det omgivende lys, så skærmens indhold ser mere naturligt ud.
macOS Ventura eller en nyere version
Vælg Apple-menuen > Systemindstillinger, og klik derefter på Skærme i indholdsoversigten.
Vælg din skærm øverst i vinduet.
Slå True Tone til i de indstillinger, der vises for den valgte skærm. Denne indstilling vises kun for skærme, der understøtter True Tone.
Tidligere versioner af macOS
Vælg Apple-menuen > Systemindstillinger, og klik derefter på Skærme.
Hvis du har flere skærme tilsluttet, skal du klikke på Skærmindstillinger og derefter vælge din skærm.
Brug afkrydsningsfeltet True Tone til at slå funktionen til og fra. Denne indstilling vises kun for skærme, der understøtter True Tone.
True Tone på eksterne skærme
Apple Studio Display og Apple Pro Display XDR bruger indbyggede sensorer til omgivende lys til at understøtte True Tone, når skærmen er sluttet til en kompatibel Mac-computer.
True Tone kan også justere eksterne skærme på højst 32", med undtagelse af tv'er og projektorer, når de er tilsluttet en bærbar Mac-computer med åbent låg eller en iMac fra 2020 eller nyere.
Læs mere
Nogle indstillinger for skærmtilgængelighed, herunder indstillinger for invertering af farvetilstand, anvendelse af gråtonefilter eller forøgelse af kontrast, kan deaktivere True Tone.
Du kan bruge True Tone og Night Shift på samme tid.