Hvis du får vist en advarsel med "Thread Border-router kræves" eller "Kræver Thread-netværk" på din iPhone eller iPad

Det tilbehør, du forsøger at indstille, kræver en Thread Border-router, som ikke understøttes af din Apple-enhed.

Opret forbindelse til en Thread Border-router eller en Thread-kompatibel enhed

Hvis du vil bruge automatiseringer, få notifikationer eller fjernstyre dit Thread-baserede tilbehør, skal du indstille en Thread-kompatibel hjemmehub som f.eks. Apple TV 4K, HomePod (2. generation) eller HomePod mini eller bruge en kompatibel Thread Border-router fra en tredjepart. Du kan også tilslutte tilbehør til en Thread-kompatibel iPhone, der kører iOS 18 eller nyere.

Thread-kompatible Apple-enheder:

  • Apple TV 4K (3. generation) Wi-Fi + Ethernet

  • Apple TV 4K (2. generation)

  • HomePod (2. generation)

  • HomePod mini

  • iPhone 15 Pro, iPhone 15 Pro Max eller nyere, der kører iOS 18

Hvis tilbehøret ikke kan tilsluttes ved hjælp af din iPhone

  1. Sørg for, at din enhed er Thread-kompatibel.

  2. Slå Bluetooth til på din iPhone.

  3. Hvis du har et batteridrevet tilbehør, kræver det en firmwareopdatering fra producenten for at være kompatibel med iOS 18.

Hvis du allerede har indstillet en hjemmehub, der understøtter Thread

Følg disse trin. Prøv at danne par med tilbehøret igen efter hvert trin.

  1. Sluk den enhed, du bruger som hjemmehub, og tænd den igen.

  2. Prøv at bruge en enhed, hvor du har logget ind med det Apple-id, du brugte til at indstille appen Hjem.

  3. Hvis din hjemmehub er et Apple TV, som har forbindelse til internettet via et Ethernet-kabel, skal du i stedet forbinde dit Apple TV til Wi-Fi. Tilslut den til det samme Wi-Fi-netværk, som din iPhone eller iPad er på.

  4. Kontroller, at dit Wi-Fi-netværk har forbindelse til internettet, og at der ikke er nogen interferens.

  5. Nulstil netværksindstillingerne på din iPhone eller iPad, der har fejlmeddelelsen.

  6. Hvis du bruger VPN (Virtual Private Network) eller anden sikkerhedssoftware fra en tredjepart, kan du læse om, hvad du skal gøre.

Hvis fejlmeddelelsen inkluderer HomeKit-tilbehør fra en tredjepart

Start med at følge disse trin. Kontroller derefter følgende:

  1. Sluk dit tilbehør, der understøtter Thread, og tænd det igen.

  2. Åbn appen for producenten af tilbehøret, og kontroller, at tilbehøret er tilsluttet.

Har du brug for mere hjælp?

Fortæl os mere om, hvad der sker, så foreslår vi, hvad du kan gøre.

Få forslag

Udgivelsesdato: