Se MLS Season Pass i Apple TV-appen

Få mere at vide om, hvordan du ser Major League Soccer-livekampe og optagede kampe, og hvordan du finder ud af, hvornår et hold spiller.

Hvor kan jeg se MLS Season Pass?

Du kan se MLS Season Pass i Apple TV-appen, som findes på iPhone, iPad, Mac, Apple TV 4K, Apple TV HD, Apple Vision Pro, Windows-pc, Android-mobilenheder, smart-tv'er, streamingenheder, spilkonsoller og kabel-tv-bokse. Du kan også se MLS Season Pass på nettet på tv.apple.com/sports, herunder på Chrome OS-enheder.

Få mere at vide om, hvordan du abonnerer på MLS Season Pass, og hvordan du ser MLS Season Pass, Apple TV+ og meget mere på dine Apple-enheder, dit tv, dine streamingenheder, din Windows-pc, dine Android-mobilenheder og på nettet.

Funktioner, indhold og tilgængelighed for MLS Season Pass kan variere efter land eller område. Hvis du ikke kan finde MLS Season Pass i Apple TV-appen, skal du muligvis opdatere din enhed til den nyeste software.

Sådan afspiller du en livekamp

  1. Åbn Apple TV-appen, eller gå til tv.apple.com/dk/sports.

  2. Log ind på din Apple-konto, hvis du bliver bedt om det.

  3. Gå til søgefeltet, og søg efter MLS.

  4. Vælg MLS Season Pass.

  5. Vælg en kamp, og start afspilningen.

Download appen Sports til iPhone for at se live-sportsresultater og meget mere

Hvis du ikke abonnerer på MLS Season Pass, men abonnerer på Apple TV+, kan du se et udvalg af MLS-kampe hver uge, herunder Sunday Night Soccer, mange Leagues Cup-kampe og nogle af de største slutspilskampe, uden ekstra betaling.

Kommercielle virksomheder i USA kan abonnere på MLS Season Pass ved at gå til dtv.biz/Apple.

Sådan ser du højdepunkterne fra en MLS-kamp eller hele kampen

Når en kamp er slut, kan du se højdepunkterne eller hele kampen.

  1. Åbn Apple TV-appen, eller gå til tv.apple.com/dk/sports.

  2. Gå til søgefeltet, og søg efter MLS.

  3. Vælg MLS Season Pass.

  4. Rul ned til Past Games (Tidligere kampe).

  5. Vælg en kamp, og vælg derefter Game Recap (Højdepunkter) eller Full Replay (Hele kampen).

Du kan også bruge søgefeltet til at lede efter en kamp. Når du har startet afspilningen af en optaget kamp, kan du ændre lyden til spansk. Nogle optagede kampe er også tilgængelige på fransk.

Sådan finder du ud af, hvornår et hold spiller

  1. Åbn Apple TV-appen, eller gå til tv.apple.com/dk/sports.

  2. Gå til søgefeltet, søg derefter efter et hold, og vælg det.

  3. Rul ned for at finde kampplanen.

Se hele MLS Season Pass-kampplanen

Du kan også følge dine yndlingshold i Apple TV-appen for at se tidsplanen for kommende kampe.

Udgivelsesdato: