Denne artikel er blevet arkiveret og opdateres ikke længere af Apple.

Deaktivering eller sletning af brugere fra Apple School Manager

Læs mere om, hvordan du kan deaktivere eller slette brugere, herunder Indholdsledere, Site Managers og Administratorer, fra din Apple School Manager-organisation.

Når du sletter en bruger fra Apple School Manager, kan vedkommende ikke få adgang til sin konto fra nogen enheder. Du kan ikke gendanne nogen tilknyttede data, efter du har slettet kontoen. Derudover kan brugere med køb eller resterende saldo ikke slettes. Hvis brugerkontoen, som du ønsker at slette, har køb eller resterende saldo, skal du sørge for at bruge eventuelt resterende saldo på kontoen og overføre eventuelle køb til en anden lokalitet.

Når du deaktiverer en bruger, kan vedkommende ikke længere bruge sit administrerede Apple-id. Når du fjerner en bruger med dit SIS-værktøj eller via SFTP, deaktiveres brugerens konto. En konto slettes 120 dage efter deaktivering, så længe der ikke er køb eller resterende saldo på den.

Hvis du vil slette en konto med det samme, skal du logge på Apple School Manager og slette brugeren manuelt. Det er som standard kun Administratorer, Site Managers, Personaleledere og Ledere, der kan slette brugere. Hvis du er Administrator, Site Manager, Personaleleder eller Leder, og du ikke kan slette en bruger, skal du kontakte den administrator, der er ansvarlig for Apple School Manager i din organisation.

Sådan deaktiverer du en konto via Apple School Manager

  1. Klik på Konti.

  2. Vælg den eller de konti, du vil deaktivere.

  3. Hvis du kun deaktiverer én konto, skal du klikke på Deaktiver konto.

    • Hvis du har valgt flere konti, skal du klikke på Skift > Deaktiver. Klik på Fortsæt.

  4. Klik på OK.

Sådan sletter du en konto via Apple School Manager

Når du har deaktiveret kontiene, skal du følge disse trin:

  1. Klik på Konti.

  2. Vælg den eller de konti, du vil slette.

  3. Hvis du kun sletter én konto, skal du klikke på Slet.

    • Hvis du har valgt flere konti, skal du klikke på Skift > Slet. Klik på Fortsæt.

  4. Klik på OK.

Læs mere

Overfør licenser til en lokalitet i Apps og bøger i Apple School Manager.

Udgivelsesdato: