Kamera på iPhone 13

Før du begynder

 Advarsel

Læs Batterisikkerhed, og følg retningslinjerne for arbejdsområde og batterihåndtering, før du begynder.

Fjern følgende del, før du begynder:

Værktøj

  • 6,1" reparationsholder

  • ESD-sikret pincet

  • JCIS-bit

  • Nitril- eller fnugfri handsker

  • Nylonværktøj (sort pind)

  • Momentnøgle (blå, 0,65 kgf cm)

 Forsigtig

  • For at undgå at beskadige objektiverne må du ikke røre ved TrueDepth-kameraet eller dele i nærheden.

  • Undgå jordingsfjedrene på inddækningen til tophøjttaleren og kameraet.

Vigtigt

Hvis du udskifter denne del, anbefales det at køre Repair Assistant for at afslutte reparationen. Repair Assistant vil være tilgængelig på enheden, når du har gennemført alle genmonteringstrin.

Fjernelse

  1. Placer kabinettet i reparationsholderen med Lightning-stikket vendt mod udskæringen.

  2. Brug en momentnøgle og JCIS-bitten til at fjerne de tre stjerneskruer fra kameraets inddækning. Læg skruerne til side.

  3. Brug en ESD-sikret pincet til at vippe den højre kant på kameraets inddækning op (1). Træk derefter inddækningen til højre for at frigøre tapperne til venstre (2). Gem inddækningen til genmontering.

  4. Brug en ESD-sikret pincet til at løfte enden af kameraets øverste flex-kabel ud af stikket.

    • Bemærk: Kameraets ene flex-kabel dækker det andet.

  5. Brug en ESD-sikret pincet til at løfte enden af det nederste flex-kabel ud af stikket.

  6. Brug den flade ende af den sorte pind til at vippe kameraerne op fra kabinettet (1). Løft derefter kameraerne ud af kabinettet (2).

    • null Forsigtig: Løft ikke kameraerne ved at hive i flex-kablerne.

Genmontering

  1. Tag handsker på for at forhindre snavs på kameraets objektiver. Hold derefter erstatningskameraet med objektiverne nedad, og fjern beskyttelsescoveret fra kameraets objektiver.

  2. Placer kameraet i kabinettet. Sørg for, at kameraets flex-kabler sidder inde i kanalen mellem batteriet og kamerabrønden.

  3. Tryk enden af kameraets nederste flex-kabel fast til stikket.

  4. Tryk enden af kameraets øverste flex-kabel fast til stikket.

  5. Tryk forsigtigt kameraet ind i kabinettet.

  6. Brug en ESD-sikret pincet til at placere inddækningen til kameraet, så tapperne i venstre side passer i hullerne på kamerabrønden. Sænk derefter inddækningerne ned over kameraerne.

    • nullForsigtig

      • Sørg for, at jordingsfjederen på kameraets inddækning ikke er beskadiget. Undgå at røre ved jordingsfjederen, når du geninstallerer kameraets inddækning.

      • Sørg for, at skrueudskæringerne i kameraets inddækning flugter med skruehullerne. En forkert justeret inddækning kan påvirke billedkvaliteten på skærmen.

  7. Brug den blå momentnøgle og JCIS-bitten til at installere tre nye stjerneskruer (923-06660) i inddækningen til kameraet i den viste rækkefølge.

Geninstaller følgende del for at fuldføre genmonteringen:

Vigtigt

Når du har gennemført alle genmonteringstrin, er Repair Assistant tilgængelig på enheden og anbefales for at afslutte reparationen. Læs om, hvordan du starter Repair Assistant.

Udgivelsesdato: