Sådan sættes iPod i disktilstand
Oversigt
Lær, hvordan du manuelt sætter din iPod i disktilstand.
Når du udfører fejlfinding i forbindelse med et problem med din iPod, er det nogle gange en hjælp at manuelt sætte den i disktilstand. Læs instruktionerne herunder, hvis du har en iPod med klikhjul. Hvis du ikke er sikker på, om din iPod har et klikhjul, skal du klikke her. Når du vil returnere iPod'en til den normale tilstand, skal du nulstille den. Instruktionerne i denne artikel gælder ikke for iPod shuffle.
Berørte produkter
iPod
Sådan sættes iPod med et klikhjul i disktilstand
- Inden du sætter iPod'en i disktilstand, skal du kontrollere, at den er opladt.
- Tænd og sluk for Hold-kontakten. (Sæt den til Hold, og sluk den derefter igen).
- Tryk og hold på knapperne Menu og Vælg i mindst seks sekunder, indtil Apple-logoet vises.
- Når Apple-logoet vises, slipper du knapperne Menu og Vælg, og trykker og holder med det samme knapperne Vælg og Afspil/Pause, indtil skærmbilledet Disk Mode vises.

- Tilslut iPod til computeren. Skærmen på iPod ændres til "Do not disconnect"
Hvis du har problemer med at sætte iPod-modellen i disktilstand, skal du placere den på en jævn overflade. Sørg for, at den finger, der trykker på Vælg-knappen, ikke rører ved klikhjulet. Sørg også for, at du trykker på Afspil/Pause-knappen mod ydersiden af klikhjulet, og ikke i nærheden af midten.
Hvis du stadig ikke kan sætte din iPod med et klikhjul i disktilstand, bruger du en finger fra én hånd til at trykke på Vælg-knappen, og en finger fra den anden hånd til at trykke på Afspil/Pause-knappen.
Hvis du har en ældre iPod-model uden et klikhjul
- Inden du sætter iPod i disktilstand, skal du kontrollere, at den er opladt.
- Tænd og sluk for Hold-kontakten. (Sæt den til Hold, og sluk den derefter igen).
- Tryk og hold på knapperne Afspil/Pause og Menu, indtil Apple/iPod-logoet vises, slip dem derefter. Dette nulstiller iPod'en. Når du nulstiller iPod'en, gemmes al din musik og alle dine datafiler, men visse brugerdefinerede indstillinger kan gå tabt.
- Når Apple-logoet vises, trykker og holder du øjeblikkeligt på knapperne Forrige og Næste, indtil skærmen med disktilstand vises.
- Tilslut iPod til computeren. Skærmen på iPod ændres til "Do not disconnect"
Når du vil returnere iPod'en til den normale tilstand, skal du nulstille den.