iMovie til Mac: Vælg et eller flere klip

Vælg et eller flere klip

Det første trin i opbygningen af en film er at vælge klip.

Du kan få oplysninger om valg af en del af et klip i Vælg en del af et klip.

Vælg et klip

  • Klik på klippet i browseren eller på tidslinjen.

    I browseren vises der en gul kant med tilpasningshåndtag omkring klippet. Når du flytter markøren over klippet, vises klippets varighed i øverste venstre hjørne af filmstrimlen.

    Browser, der viser valgt klip med gul ramme og klippets varighed i øverste venstre hjørne

    På tidslinjen vises der en gul ramme omkring klippet, og afspilningsmærket flyttes til det sted, hvor du klikkede.

    Valgt klip på tidslinje med en gul ramme og afspilningsmærke anbragt på klip

Vælg flere klip

  • Vælg en gruppe klip: Hold Kommandotasten nede, mens du klikker på de klip, du vil vælge, eller træk et vælgerektangel omkring klippene.

  • Vælg alle videoklip i filmen: Vælg et klip, og vælg Rediger > Vælg i film > Videoklip.

Fravælg klip

  • Fravælg et klip: Vælg et andet klip, eller klik på browserens eller tidslinjens grå baggrund.

  • Fravælg alle klip: Vælg Rediger > Fravælg alt.

Vælg bestemte typer indhold i en film

Ud over at vælge alle klippene i en film kan du også vælge alle overgange, fotografier, animerede kort eller baggrunde.

  • Vælg Rediger > Vælg i film, og vælg en indholdstype på undermenuen.

Udgivelsesdato: 20-08-2019
Var dette nyttigt?