iMovie til Mac: Importer medier fra din Mac

Importer medier fra din Mac

Du kan importere medier – video, fotografier og lyd – fra Mac eller en tilsluttet lagringsenhed.

Importer medier ved at trække dem fra Finder

  • Vælg et arkiv, Kommando-klik for at vælge flere arkiver, eller vælg en mappe med arkiver, og træk det valgte fra Finder til en begivenhedbibliotekslisten i iMovie.

    Klippet eller klippene vises i begivenheden.

Importer medier vha. Importvinduet

  1. Hvis de medier, du vil importere, ligger på en ekstern lagringsenhed, skal du slutte enheden til Mac og tænde den.

  2. Du åbner Importvinduet ved at klikke på knappen Importer på værktøjslinjen.

    Knappen Importer på værktøjslinje

    Hvis du ikke kan se knappen Importer, skal du klikke på knappen Medier på værktøjslinjen og derefter klikke på knappen Importer.

    Knappen Medier på værktøjslinje

    Hvis vinduet Billedoverførsel, Fotos eller iPhoto vises, skal du lukke vinduet.

  3. Vælg den enhed, du vil importere fra, under Enheder i indholdsoversigten i Importvinduet.

    Enhedens indhold vises på en liste nederst i Importvinduet. Du kan vælge individuelle klip i listeoversigt, og der vises et eksempel på det valgte klip øverst i Importvinduet.

    Importvinduet med medier, der kan importeres

    Du kan gøre et af følgende:

    • Sorter klip i listeoversigt efter data som varighed, oprettelsesdato, størrelse osv.: Klik på kolonneoverskrifterne øverst i listeoversigt.

    • Føj en mappe med medier, som du tit bruger, til Favoritter: Træk en mappe fra listen til højre til Favoritter i indholdsoversigten.

    • Fjern en mappe fra Favoritter: Ctrl-klik på mappen, og vælg Fjern fra indholdsoversigt på genvejsmenuen.

  4. Hvis du vil se eksempler på video, skal du flytte markøren over eksemplet øverst i Importvinduet og klikke på knappen Afspil .

    Du kan også klikke på knappen Forrige eller Næste for at gå til det forrige eller næste klip, eller du kan klikke på knappen Forrige eller Næste og holde knappen nede for at spole tilbage eller spole frem.

    Betjeningspanel til afspilning i Importvindue
  5. Du kan angive, hvor de importerede medier skal arkiveres, på følgende måder:

    • Vælg en eksisterende begivenhed: Klik på lokalmenuen “Importer til” øverst i Importvinduet, og vælg begivenheden.

      Lokalmenuen "Importer til"
    • Opret en ny begivenhed: Klik på lokalmenuen “Importer til”, vælg Ny begivenhed, skriv et navn til den nye begivenhed, og klik på OK.

    Du kan læse mere om begivenheder i Organiser medier og begivenheder.

  6. Gør et af følgende:

    • Importer alle klip: Klik på Importer alt.

    • Importer valgte klip: Kommando-klik hvert klip, du vil importere, og klik på Importer valgte (Importknappen skifter navn).

    Importvinduet lukker, og dine klip vises i begivenheden. Afhængig af længden på hvert klip og antallet af klip, du importerer, ser du muligvis en statusindikator i øverste højre hjørne af vinduet, mens klip importeres.

    Statusindikator på værktøjslinje

    Du kan fortsætte med at arbejde i iMovie, mens importen afsluttes.

Tip: Hvis du har kameraarkiver, der er oprettet med tidligere versioner af iMovie, kan du importere dem på denne måde.

Udgivelsesdato: 20. aug. 2019
Var dette nyttigt?