Log ind med din TV-udbyder på iPhone, iPad eller iPod touch

Log ind med din TV-udbyder på iPhone, iPad eller iPod touch, og få øjeblikkelig adgang til de understøttede videoapps, som dit betalte TV-abonnement inkluderer.

Det kan variere efter land og område, om du har mulighed for at logge ind med din TV-udbyder.

Log ind med din TV-udbyder Log ud fra din TV-udbyder

Log ind med din TV-udbyder

Du kan logge ind med din TV-udbyder under Indstillinger, eller første gang du bruger en understøttet app. Når du er logget ind, vil alle andre understøttede apps automatisk logge dig ind, så du ikke behøver at indtaste dine oplysninger igen. Hvis din TV-udbyder har sin egen app, downloader din enhed den muligvis automatisk, efter at du er logget ind.

Log ind via iPhone, iPad eller iPod touch

Du kan kun logge ind med én TV-udbyder ad gangen. Sådan gør du:

  1. Sørg for, at du har den nyeste version af iOS eller iPadOS.

  2. Gå til appen Indstillinger, og tryk på TV-udbyder.

  3. Vælg din TV-udbyder* på listen. Du kan også rulle ned for at vælge en TV-udbyder fra et andet land eller område.

    ios15-iphone12-pro-settings-tv-provider-search
  4. Indtast kontooplysningerne for din TV-udbyder. Hvis du ikke kender dem, skal du kontakte din TV-udbyder.

  5. Når du har indtastet kontooplysningerne for din TV-udbyder, skal du trykke på Log ind.

* Hvis din TV-udbyder understøtter login med TV-udbyder, bliver du bedt om at indtaste brugernavnet og adgangskoden til din TV-udbyder. Hvis din TV-udbyder ikke understøtter login med TV-udbyder, gemmes din TV-udbyder, så du ikke skal vælge den igen, men du skal stadig logge ind på hver enkelt app med kontooplysningerne for din TV-udbyder.

Skift eller log ud fra din TV-udbyder

Hvis du skifter TV-udbyder, kan du fjerne kontooplysningerne for din nuværende TV-udbyder eller indstille et andet login:

  1. På iPhone, iPad, iPod touch: Åbn appen Indstillinger.

  2. Tryk på TV-udbyder.

  3. Tryk på Fjern TV-udbyder eller på Log ud.

  4. Tryk igen for at bekræfte i det pop op-vindue, der vises.

  5. Vælg den nye TV-udbyder på listen, og følg derefter trinnene for at logge ind.

Læs mere

Oplysninger om produkter, der ikke er produceret af Apple, eller uafhængige websteder, der ikke styres eller testes af Apple, leveres uden Apples anbefaling eller godkendelse. Apple påtager sig intet ansvar, hvad angår valg, ydeevne eller brug af websteder eller produkter fra andre producenter. Apple giver ingen erklæringer med hensyn til nøjagtigheden eller pålideligheden af websteder fra andre producenter. Kontakt producenten for at få flere oplysninger.

Udgivelsesdato: