Brug af Bluetooth-tilbehør med dit Apple TV

Læs om, hvordan du danner par mellem Bluetooth-tilbehør og dit Apple TV, og find ud af, hvad du skal gøre, hvis du ikke kan danne par med et tilbehør, eller hvis det mister forbindelsen under brug.

Dan par med eller ophæv pardannelsen med Bluetooth-tilbehør

  1. Indstil Bluetooth-tilbehøret til pardannelse ved at følge de instruktioner, der fulgte med tilbehøret.

  2. På dit Apple TV: Åbn Indstillinger > Fjernbetjeninger og enheder > Bluetooth. Dit Apple TV søger efter Bluetooth-tilbehør i nærheden.

  3. Vælg Bluetooth-tilbehøret.

  4. Indtast en firecifret kode eller pinkode, hvis du bliver bedt om det. På dit Apple TV vises tilbehøret normalt under Mine enheder.

Du kan ophæve pardannelsen ved at vælge dit tilbehør og derefter vælge Ophæv pardannelse.

Hvis du ikke kan danne par med et Bluetooth-tilbehør, eller hvis det mister forbindelsen

Følg disse trin. Kontroller efter hvert trin, om du fortsat mangler hjælp.

  1. Sørg for, at du er inden for rækkevidde af dit Apple TV, og at der ikke er interferens fra omgivelserne.

  2. Sørg for, at tilbehøret er ladet helt op og tændt.

  3. Sørg for, at softwaren på Bluetooth-tilbehøret og dit Apple TV er opdateret. Hvis du f.eks. har trådløse Beats-hovedtelefoner, skal du se efter firmwareopdateringer.

  4. Flyt dit Apple TV til en anden placering i nærheden af tv'et.

  5. Se efter tilbehøret under Indstillinger > Fjernbetjeninger og enheder > Bluetooth. Hvis du kan se tilbehøret, men ikke kan oprette forbindelse til det, skal du udføre følgende trin for at ophæve pardannelsen af tilbehøret. Prøv derefter at danne par med det igen.

  6. Hvis du har brug for mere hjælp til at oprette forbindelse til eller bruge Bluetooth-tilbehør sammen med dit Apple TV, skal du kontakte producenten af tilbehøret.

Apple TV 4K og Apple TV HD leveres med den samme fjernbetjening overalt. I lande og områder, der understøtter Siri, kaldes fjernbetjeningen Siri Remote. Andre steder kaldes den Apple TV Remote. Siri kan bruges på begge fjernbetjeninger, så længe dit Apple TV 4K eller Apple TV HD er indstillet til et sprog og et land eller område, der understøtter Siri.

Udgivelsesdato: