Brug Deling i hjemmet til at dele iTunes-indhold med andre enheder

Del og stream indholdet af din computers iTunes-bibliotek til andre computere, iOS-enheder og Apple TV'er. Brug Deling i hjemmet på op til fem computere på hjemmenetværket.

Kom godt i gang

  • Hvis du vil bruge Deling i hjemmet, skal alle dine enheder være på samme hjemmenetværk. I nogle tilfælde skal du bruge en internetforbindelse.
  • Du skal bruge den nyeste version af iTunes og iOS.
  • Vælg en enhed, der skal indstilles og bruge Deling i hjemmet:

Sådan bruges Deling i hjemmet på din Mac-computer eller pc

  1. Åbn iTunes.
  2. Hvis du ikke allerede er logget ind, skal du logge ind med dit Apple-id. Brug samme Apple-id på alle computere og enheder på det netværk, der bruges med Deling i hjemmet.
  3. Gå til menulinjen øverst på skærmen eller øverst i iTunes-vinduet, og vælg Arkiv > Deling i hjemmet > Slå deling i hjemmet til.

Nu kan du bruge Deling i hjemmet.

  • Du kan streame musik, film, tv-udsendelser, programmer og andet iTunes-indhold til og fra godkendte computere. Computerne skal være tændte og må ikke være på vågeblus, og iTunes skal være åben.
  • Du kan se alle delte biblioteker ved at klikke på  Musik i øverste venstre hjørne i iTunes.
  • Du kan også kopiere noget iTunes-indhold fra et delt bibliotek ved at trække indhold til dit iTunes-bibliotek.

Sådan bruges Deling i hjemmet på din iPhone, iPad eller iPod touch

  1. Gå til Indstillinger > Musik. Eller gå til Indstillinger > Videoer.
  2. Rul ned til Deling i hjemmet.
  3. Tryk på "Log ind", hvis du kan se det. Indtast dit Apple-id og din adgangskode. Brug samme Apple-id på alle computere og enheder på det netværk, der bruges med Deling i hjemmet.

Nu kan du bruge Deling i hjemmet på din iOS-enhed. 

Sådan deles videoer

  1. Åbn appen Videoer.
  2. Tryk på Delt.
  3. Vælg et Bibliotek.

Sådan deles musik

  1. Åbn appen Musik.
  2. Tryk på Bibliotek. Hvis du bruger en iPad, skal du trykke på Bibliotek igen.
  3. Tryk på Deling i hjemmet. Vises funktionen ikke? Tryk på Rediger, og vælg Deling i hjemmet, tryk på OK, og tryk derefter på Deling i hjemmet. 

    Sådan bruges Deling i hjemmet på din iPhone i appen Musik
  4. Vælg et delt Bibliotek.

Sådan bruges Deling i hjemmet på dit Apple TV

  1. På dit Apple TV (4. generation): Gå til Indstillinger > Konti > Deling i hjemmet. På ældre Apple TV skal du åbne Indstillinger > Computere.
  2. Vælg Slå Deling i hjemmet til.
  3. Indtast dit Apple-id og din adgangskode. Brug samme Apple-id på alle computere og enheder på det netværk, der bruges med Deling i hjemmet.

Nu kan du bruge Deling i hjemmet på dit Apple TV: 

  • Du kan finde delte biblioteker ved at gå til hovedmenuen, vælge Computere og derefter vælge et bibliotek.
  • Du kan også få vist billeder fra din computer på dit Apple TV: Åbn iTunes på computeren. Åbn Arkiv > Deling i hjemmet > Vælg fotografier, der skal deles med Apple TV.

Få hjælp

Læs mere om, hvad du skal gøre, hvis der ikke vises delte biblioteker, efter at du har indstillet Deling i hjemmet.

 

iTunes-funktionerne kan variere, afhængigt af land eller område.

Udgivelsesdato: