Foretag køb med Apple Pay

Du kan betale med Apple Pay i butikker, i apps, på nettet og meget mere.

Sådan betaler du med Apple Pay i butikker og andre steder

Med en iPhone eller et Apple Watch kan du bruge Apple Pay i butikker, på restauranter, på tankstationer, i taxier eller ethvert andet sted, hvor et af disse symboler findes1.

En iPhone og et Apple Watch med visning af en gennemført betaling med Apple Pay 

Betal med din iPhone

  1. Sådan bruger du dit standardkort:
    • Hvis din iPhone har Face ID, skal du dobbeltklikke på sideknappen. Hvis du bliver bedt om det, skal du godkende med Face ID eller indtaste din adgangskode for at åbne Apple Wallet.
    • Hvis din iPhone har Touch ID, skal du dobbeltklikke på knappen Hjem.
  2. Hvis du vil bruge et andet kort, skal du trykke på dit standardkort for at få vist dine øvrige kort. Tryk på et nyt kort, og bekræft.
  3. Hold toppen af din iPhone tæt på den kontaktfri aflæser, indtil OK og et flueben vises på skærmen.

Betal med dit Apple Watch

  1. Dobbeltklik på sideknappen.
  2. Dit standardkort åbnes automatisk. Rul ned for at vælge et andet kort.
  3. Hold skærmen på dit Apple Watch tæt på den kontaktløse aflæser, indtil du kan mærke et blødt tryk og høre et bip.

Vil du gerne se dine seneste køb? Læs mere om, hvordan du tjekker din transaktionshistorik for Apple Pay.

Sådan betaler du med Apple Pay online eller i apps

Du kan bruge Apple Pay til at betale online i Safari2,3 eller i apps, der hvor du kan se Apple Pay som betalingsmulighed.

En iPhone med visning af muligheden for at betale med Apple Pay online 

  1. Tryk på knappen Apple Pay, eller vælg Apple Pay som betalingsmetode.
  2. Hvis du vil betale med et andet kort, skal du trykke på knappen Næste  eller knappen Udvid menu  ved siden af dit standardkort.
  3. Indtast om nødvendigt dine fakturerings-, forsendelses- og kontaktoplysninger. Apple Pay gemmer oplysningerne, så du ikke behøver at indtaste dem igen.
  4. Bekræft betalingen.
    • iPhone eller iPad med Face ID: Tryk to gange på sideknappen, og brug derefter Face ID eller din kode.
    • iPhone eller iPad uden Face ID: Brug Touch ID eller din kode. 
    • Apple Watch: Tryk to gange på sideknappen.
    • Mac med Touch ID: Følg vejledningen på Touch Bar, og placer din finger på Touch ID. Hvis Touch ID er slået fra, skal du trykke på symbolet Apple Pay på Touch Bar og følge vejledningen på skærmen.
    • Mac uden Touch ID: Bekræft betalingen på din Bluetooth-forbundne iPhone eller dit Bluetooth-forbundne Apple Watch. Sørg for, at du er logget ind med det samme Apple-id på alle enhederne.
    • Apple Vision Pro: Dobbeltklik på den øverste knap, og brug derefter Optic ID eller din adgangskode. 
  5. Når betalingen er gennemført, vises OK og et flueben på skærmen.

  1. Ud over at acceptere Apple Pay skal sælgeren også acceptere dit betalingskort og betalingsnetværk.
  2. På det kinesiske fastland kan du kun bruge Apple Pay på nettet i Safari på en kompatibel iPhone og iPad med den nyeste version af iOS eller iPadOS.
  3. I Italien kan du bruge din iPhone og dit Apple Watch til at foretage køb med Apple Pay i butikker med dit Maestro-kort. Maestro-kort kan ikke bruges i apps og på nettet. I Holland kan du føje Maestro-kort til alle kompatible enheder undtagen Mac.

Oplysninger om produkter, der ikke er produceret af Apple, eller uafhængige websteder, der ikke styres eller testes af Apple, leveres uden Apples anbefaling eller godkendelse. Apple påtager sig intet ansvar, hvad angår valg, ydeevne eller brug af websteder eller produkter fra andre producenter. Apple giver ingen erklæringer med hensyn til nøjagtigheden eller pålideligheden af websteder fra andre producenter. Kontakt producenten for at få flere oplysninger.

Udgivelsesdato: