Brug VoiceOver til at navigere i tabeller på websider på Mac
Naviger i tabeller på websider ved at gruppere emner i tabeller. Når du navigerer i tabeller vha. grupper, hører du et resume af en tabel og dens celler, når du trykker på piletasterne for at navigere. Du behøver ikke at interagere med tabellen, medmindre du hører noget, som du vil udforske nærmere. Du kan bruge en VoiceOver-kommando til at slå gruppering til eller fra.
Bemærk: VO repræsenterer VoiceOver-kombitasten.
Slå gruppering til for alle tabeller
Åbn Hjælpeprogrammet VoiceOver (tryk på VO-F8, når VoiceOver er slået til), klik på kategorien Web, klik på Navigation, og vælg derefter “Grupper emner i tabeller”.
Slå gruppering i den aktuelle tabel til og fra
Tryk på VO-Kommando-=.
Det er kun den aktuelle tabel, der påvirkes af denne kommando. Andre tabeller bruger stadig den indstilling, der er valgt i Hjælpeprogrammet VoiceOver. VoiceOver husker indstillingen til den aktuelle tabel og bruger den, hver gang du navigerer til tabellen. Når du slår gruppering af en tabel fra, skal du interagere med tabellen.
Naviger i tabeller, der er grupperet
Du flytter til den første celle i tabellen ved at trykke på VO-Home. Du flytter til den sidste celle ved at trykke på VO-End.
Du flytter fra tabellen til det første emne på websiden ved at trykke på VO-Skift-Home. Du flytter fra det sidste emne på websiden ved at trykke på VO-Skift-End.
Når du navigerer i tabeller uden gruppering, kan du navigere hurtigere til den næste kolonne ved at trykke på VO-Kommando-Y eller navigere til den forrige kolonne ved at trykke på VO-Kommando-Skift-Y.