
Se indhold på en Android-enhed

Apple TV-appen er det sted på Android-enheder, hvor du kan se indhold fra Apple TV+ (inkluderer Friday Night Baseball, Sunday Night Soccer eller begge dele i nogle lande og områder) og MLS Season Pass (inkluderer Sunday Night Soccer).
Sådan ser du indhold på en Android-enhed
Du kan finde og hente Apple TV-appen i Google Play Butik.
Gå til Google Play Butik på din Android-enhed, og søg efter “Apple TV”.
Bemærk: Du finder oplysninger om enheds- og softwarekravene på siden om Apple TV-appen i Google Play Butik.
Vælg Apple TV-appen fra søgeresultaterne, og tryk på Installer.
Åbn Apple TV-appen
på din Android-enhed.
Tryk på eller flere af følgende muligheder:
Apple TV+: Udforsk og se Apple TV+, en streamingtjeneste med abonnement, hvor du kan se Apple Originals – prisbelønnede film, serier, medrivende dramaer, spændende dokumentarer, børneunderholdning, komedier m.m. I nogle lande og områder er Friday Night Baseball, Sunday Night Soccer eller begge dele også inkluderet i et abonnement.
MLS: Tegn et abonnement for at se alle kampe i Major League Soccer-sæsonen, Audi MLS Cup Playoffs og Leagues Cup på ét sted på faste kamptidspunkter og uden afbrydelser.
Overførsler: Find film og tv-udsendelser, du har hentet, så du kan se dem offline.
Søg: Find tv-udsendelser og film ved at søge efter titel, medvirkende eller filmhold.
Log ind på din Apple-konto, hvis du bliver bedt om det.
Bemærk: Hvis du ikke allerede har en Apple-konto, kan du oprette en på webstedet om Apple-konto. Du behøver kun én Apple-konto for at bruge tjenesterne i Apple TV-appen. Du kan få flere oplysninger på websiden med ofte stillede spørgsmål om Apple-konto.
Du kan finde flere oplysninger i Brugerhåndbog til Apple TV-appen til Android-enheder.