Importer medier med Deling i hjemmet i programmet Apple TV på Mac
Du kan bruge Deling i hjemmet til at importere film og tv-serier, der er købt på én Mac, til en anden i dit hjem.
Bemærk: Du skal have et Apple-id for at kunne bruge Deling i hjemmet.
Importer emner fra andre biblioteker vha. deling i hjemmet
Når Deling i hjemmet er slået til på flere computere, kan du importere købte, overførte film og tv-udsendelser fra mediebiblioteket på én computer til en anden. Du kan importere op til fem forskellige biblioteker.
På den Mac, du vil importere fra, skal du slå Deling i hjemmet til og åbne programmet Apple TV .
På den Mac, du importerer til, skal du sikre, at Deling i hjemmet er slået til, og åbne programmet Apple TV , klikke på pilen ved siden af Bibliotek og dernæst vælge et fælles bibliotek.
Klik på lokalmenuen Vis nederst i TV-vinduet, og vælg “Emner ikke i mit bibliotek”.
Vælg de emner, der skal importeres, og klik derefter på Importer.
Importer automatisk nye køb fra en anden computer
Hver gang du henter et emne, du har købt, til en computer på dit delte netværk i hjemmet, kan du få emnet til også at blive hentet automatisk til de andre computere på netværket.
I programmet Apple TV på din Mac skal du klikke på pilen ved siden af Bibliotek og derefter vælge et fælles bibliotek.
Klik på Indstillinger nederst i vinduet.
Vælg de typer indhold, der skal importeres automatisk, og klik derefter på OK.
Hvis der ikke vises en delt computer, når Deling i hjemmet er slået til, skal du slå Deling i hjemmet fra på begge computere og derefter slå det til igen.