Brug vinduesgrupper i Terminal på Mac
Hvis du har en bestemt måde, som du organiserer dine Terminalvinduer på, kan du gemme dem som en vinduesgruppe og få dem til at åbne automatisk, når du åbner Terminal.
Opret vinduesgrupper
I Terminalprogrammet på Mac kan du indstille og arrangere de vinduer, du vil have i gruppen.
Anbring vinduerne, hvor de skal være, og konfigurer hvert vindue med de ønskede indstillinger og faner. Indstillingerne bliver gemt med gruppen.
Vælg Vindue > Gem vinduer som gruppe.
Skriv et navn til vinduesgruppen.
Hvis du ønsker, at eksterne forbindelser og kommandoer, som det er sikkert at afvikle uden bekræftelse, skal gendannes automatisk, når vinduesgruppen åbnes, skal du vælge “Gendan alle kommandoer”.
Hvis du vil have, at Terminal åbnes med disse vinduer, skal du vælge “Brug vinduesgruppe, når Terminal starter”.
Klik på Gem.
Åbn en vinduesgruppe
I Terminalprogrammet på Mac vælger du Vindue >Åbn Vinduesgruppe [gruppenavn name].
Fjern en vinduesgruppe
I Terminalprogrammet på Mac vælger du Terminal > Indstillinger.
Klik på Vinduesgrupper.
Vælg en vinduesgruppe, og klik på knappen Fjern .
Importer en vinduesgruppe
I Terminalprogrammet på Mac vælger du Terminal > Indstillinger, og klikker derefter på Vinduesgrupper..
Gør et af følgende:
Klik på lokalmenuen Handling, vælg Importer, vælg arkivet , der indeholder en vinduesgruppe og klik derefter på Åbn.
Træk filen, der indeholder vinduesgruppen fra Finder til listen med vinduesgrupper.
Arkivnavnet for en vinduesgruppe har endelsen .terminal.
Eksporter en vinduesgruppe
I Terminalprogrammet på Mac vælger du Terminal > Indstillinger, og klikker derefter på Vinduesgrupper..
Gør et af følgende:
Vælg den vinduesgruppe, du vil eksportere, klik på lokalmenuen Handling , vælg Eksport, skriv et navn for arkivet og klik derefter på Gem.
Træk den vinduesgruppe, du vil eksportere, fra listen med vinduesgrupper til Finder.
Arkivnavnet for den eksporterede vinduesgruppe har endelsen .terminal.