Rediger instrukser vha. Instruksværktøj på Mac
Du kan bruge Instruksværktøj til at redigere instrukser på stort set samme måde, som når du redigerer tekstdokumenter med en tekstbehandlingsapp.
Hvis en instruks er gemt som en kompileret instruks, kan du åbne og derefter redigere den ved at dobbeltklikke på dens symbol (den åbnes i Instruksværktøj).
Bemærk: Hvis en instruks er gemt som en app, kan du starte instruksen ved at dobbeltklikke på den.
Træk symbolet for instruksen i Finder på din Mac til symbolet eller vinduet Instruksværktøj.
Eller vælg Arkiv > Åbn i Instruksværktøj, og vælg derefter instruksen.
Rediger instruksen.
Du kan kopiere tekst fra et andet dokument eller en webside og indsætte den i Instruksværktøj. Du kan også trække valgt tekst fra andre apps eller tekstudsnit fra Finder til et åbent vindue i Instruksværktøj.
Klik på knappen Kompiler for at kompilere instruksen.
Når du kompilerer en instruks, tilføjer Instruksværktøj indrykning, så det er nemmere at se strukturen. Instruksværktøj bruger også forskellige formater til elementerne i instruksen.
Hvis der er fejl, stopper kompileringen, og markøren bliver stående på det sted på linjen, hvor der er en fejl, hvorefter der vises en dialog med oplysninger om fejlen.
Gem instruksen.