Apple Pay
Med Apple Pay kan du betale med dine kredit- og debetkort ved hjælp af din Apple-enhed på en sikker og privat måde. Du kommer i gang ved at føje dine kreditkort, debetkort eller forudbetalte kort til din iPhone, iPad eller Mac eller dit Apple Watch.
Se efter Apple Pay, når du skal betale i Safari på din Mac, og gennemfør derefter købet med Touch ID. Hvis din Mac eller dit Apple-tastatur ikke har Touch ID, kan du gennemføre et køb med din iPhone (iOS 10 eller en nyere version), iPad (iPadOS 13 eller en nyere version) eller Apple Watch (watchOS 3 eller en nyere version), når du er logget ind med det samme Apple-id som på din Mac.
![Den knap, der vises på websteder, hvor du kan bruge Apple Pay til køb.](https://help.apple.com/assets/63BCBE2A72B6A9050D7D377D/63BCBE3672B6A9050D7D3786/da_DK/bd37963485ca85c1ecd92700fdcc455d.png)