fotos i RAW-format

Når du tager et foto med et digitalt kamera, der er indstillet til RAW, indeholder resultatbilledet alle de oplysninger, der er indsamlet af kameraets billedsensor. (Billeder, der er gemt som JPEG eller TIFF, indeholder ikke alle disse oplysninger). Fotos har adgang til alle data i et RAW-foto. Det giver større fleksibilitet, når du vil justere farve og eksponering.

Hvis du vil redigere eller udskrive et foto i RAW-format, skal du have en app (som Fotos), der kan konvertere det ubehandlede RAW-fotoarkiv til et andet arkivformat, f.eks. JPEG. Et foto i RAW-format kaldes sommetider et “digitalt negativ”. Fotoarkivet indeholder de nødvendige oplysninger til at oprette et billede, men du kan ikke bruge selve arkivet som et billede. Fotos importerer fotos i RAW-format og lagrer alle deres data. Fotos opretter også automatisk JPEG-versioner, som du kan redigere og udskrive på samme måde som alle andre fotos.