jokere
Jokere er tegn, som du kan bruge til at repræsentere et eller flere tegn. Du kan bruge jokerne ? (spørgsmålstegn), * (stjerne) og ~ (tilde) til at matche et eller flere andre tegn i et udtryk.
Brug tegnet ? til at matche et enkelt tegn i et udtryk, der tillader brug af betingelser. Eksempel:
“Ea?” matcher alle strenge, der starter med “Ea” og indeholder nøjagtigt et ekstra tegn, f.eks. “Ea2” eller “Eac”.
“Sp??” matcher alle strenge, der starter med “Sp” og indeholder nøjagtigt to ekstra tegn, f.eks. “Spil” eller “Spis”.
=TÆL.HVIS(B2:E7;“?ip”) returnerer antallet af celler i udsnittet B2:E7, som indeholder en værdi, der starter med et tegn og efterfølges af “ip”, f.eks. “rip” og “tip”. Det matcher ikke “drip” eller “trip”.
Brug tegnet * til at matche et antal tegn, inklusive ingen tegn, i et udtryk, der tillader brug af betingelser. Eksempel:
“*ed” matcher strenge med en vilkårlig længde, som slutter med “ed”, f.eks. “Ted” eller “skred”.
=TÆL.HVIS(B2:E7;“*it”) returnerer antallet af celler i udsnittet B2:E7, som indeholder en værdi, der slutter med “it”, f.eks. “bit” og “mit”. Det matcher ikke med “mitt”.
Brug tegnet ~ til at anføre, at det følgende tegn skal matches i stedet for at blive brugt som en joker, i udtryk, der tillader brug af betingelser. Eksempel:
“~?” matcher spørgsmålstegnet, i stedet for at bruge spørgsmålstegnet til at matche et enkelt tegn.
=TÆL.HVIS(E;“~*”) returnerer det antal celler i kolonne E, der indeholder *-tegnet.
=SØG(“~?”;B2) returnerer 20, hvis celle B2 indeholder “Er det et spørgsmål? Ja, det er!”, fordi spørgsmålstegnet er det tyvende tegn i strengen.