Tilføj og fjern sektioner i Pages på iPhone
Et tekstbehandlingsdokument kan have flere sektioner, som kan have hver deres sidenummerering, sidehoveder, sidefødder og baggrundsobjekter (f.eks. et vandmærke). Nogle skabeloner har definerede sektioner, du kan slette eller føje noget til.
Du kan se et dokuments sektioner ved at åbne oversigten Miniaturer af sider og derefter holde fingeren på en miniature af en side. Der vises en baggrundsfarve bag alle de miniaturer af sider, som hører til sektionen.
Tilføj en ny sektion
Tryk for at anbringe indsætningsmærket på det sted, hvor den nye sektion skal starte.
Tryk igen, tryk på Indsæt, og tryk derefter på Sektionsskift.
Hvis du ikke får vist Sektionsskift, er dokumentet et sidelayoutdokument, som ikke bruger sektioner.
Indstil startsiden til en sektion
I et tekstbehandlingsdokument, der bruger modstående sider, kan du vælge, hvor en sektion skal starte.
Tryk i oversigten Miniaturer af sider på en side i den sektion, hvor du vil ændre startsiden, og tryk derefter på .
Tryk på Dokumentlayout, og tryk derefter på fanen Sektion øverst på skærmen.
Tryk på en indstilling under Sektion starter på:
Næste side: Sektionen starter på en venstreside eller en højreside, afhængigt af hvad den næste side i dokumentet er. Vælg Næste side, hvis du ikke vil have tomme sider i dokumentet.
Højre side: Sektionen starter på den første højreside. Hvis den næste side i dokumentet er en venstreside, indsættes en tom side, før sektionen starter på højresiden.
Venstre side: Sektionen starter på den første venstreside. Hvis den næste side i dokumentet er en højreside, indsættes en tom side, før sektionen starter på venstresiden.
Tryk på OK for at lukke betjeningsmulighederne.
Slet en sektion
Hvis du vil beholde det indhold, som findes i sektionen, skal du kopiere det og indsætte det et andet sted i dokumentet eller i et andet dokument, før du sletter sektionen.
Tryk på sidetalknappen nederst på skærmen for at se miniaturer af sider.
Hvis du ikke ser sidetalknappen, skal du trykke på og slå Navigator til.
Hold fingeren på en miniature af en side i den sektion, du vil slette, og løft fingeren.
Alle miniaturerne af siderne i sektionen vises med en baggrundsfarve i oversigten Miniaturer af sider.
Tryk på Slet, og tryk derefter på Slet igen i den dialog, der vises.
Skub ned, eller tryk på en miniature af en side for at vende tilbage til dokumentet.
Hvis du har en sektion i et tekstbehandlingsdokument i Pages, som du gerne vil bruge i et andet tekstbehandlingsdokument i Pages, kan du kopiere sektionen fra det ene dokument til det andet. Se Kopier og indsæt sider mellem dokumenter.