vælg flere objekter
Et objekt er et emne, du anbringer på en side, herunder billeder (fotos), tekstfelter, figurer, tabeller og diagrammer. Du kan vælge flere objekter på følgende måder:
Hold en finger på et objekt på skærmen, og tryk derefter på de andre objekter med en anden finger. Brug begge hænder, hvis det er lettere.
Hold en finger på et tomt sted på skærmen, og træk derefter den ramme, der vises, rundt om de objekter, du vil vælge.
Tryk på et objekt, du vil vælge, tryk på Vælg objekter, og tryk derefter på andre objekter, eller hold en finger på skærmen, og træk den ramme, der vises, rundt om de objekter, du vil vælge. Tryk på Vælg alt, hvis du vil vælge alle objekter. Tryk på OK, når du er færdig med at vælge.
Bemærk: Hvis du arbejder med integrerede objekter, kan du kun vælge og redigere et objekt ad gangen.