iCloud Drive

iCloud Drive opbevarer dine præsentationer, regneark, PDF-arkiver, billeder og andre typer dokumenter, så du har adgang til dem på alle de enheder, hvor iCloud er indstillet. Det giver dine apps og programmer mulighed for at dele dokumenter, så du kan arbejde med samme arkiv i flere apps og programmer og samarbejde med andre personer om arkivet i realtid.

iCloud Drive fungerer til enheder med iOS 8 og nyere versioner eller iPadOS, Mac-computere med OS X 10.10 og nyere versioner og Windows-computere med iCloud til Windows. Du kan også få adgang til iCloud Drive via iCloud.com.

Før du kan få adgang til iCloud Drive, skal du være logget ind på iCloud med dit Apple-id. iCloud Drive fungerer sammen med understøttede apps og programmer, herunder Pages, Numbers, Keynote, GarageBand og visse apps og programmer fra andre udviklere end Apple.